Tag cykel, kørestol og barnevogn med i letbanen
Tag din cykel gratis med letbanen …eller stil cyklen ved stationen.
I Odense er det gratis at tage cyklen eller løbehjulet med i letbanen. På den måde kan du optimere din rejse, så du hurtigt og effektivt kommer hele vejen fra din bopæl til din endestation, f.eks. din arbejdsplads eller dit studie.
Letbanetoget har to rummelige flexområder, hvor der er plads til cykler, løbehjul, kørestole, klapvogne og barnevogne. Ydermere har toget niveaufri ind- og udstigning fra perronen, så du på intet tidspunkt skal forcere et trin for at komme ind og ud af toget.
Især hvis du rejser uden for myldretiden vil der oftest være god plads til dit køretøj. Kort sagt kan det ikke være nemmere…
Naturligvis kan du også stille cyklen, før du stiger på toget. Der er cykelstativer ved langt de fleste letbanestationer.
Høj tilgængelighed for alle
Letbanen er ideel, hvis du har nedsat syn eller bevægelse.
Letbanen er designet med størst mulig hensyn til passagerer, som på den ene eller anden måde har ekstra udfordringer med at komme rundt i byen.
Først og fremmest har toget niveaufri indstigning. Ingen trin skal forceres for at komme ind eller ud af toget, hvilket er en stor fordel, hvis du sidder du i kørestol, benytter rollator eller på anden vis er gangbesværet.
Ved ind- og udstigning har toget lavtsiddende døråbningsknapper, som kan nås fra en kørestol, og under turen er togets flexområder særligt egnede for kørestole.
For svagtseende passagerer er kontraster en vigtig faktor. Togets udvendige grundfarver, sort og beige, er således valgt for at sikre en god kontrast i forhold til omgivelserne. Samme hensyn gælder indvendigt, hvor der er lagt vægt på et enkelt og roligt design med tydelige kontraster.
Hjælp fra passagerer
Under designfasen samlede Odense Letbane en tilgængelighedsgruppe – bestående af personer med syns- eller bevægelseshandicap. Gruppen testede forskellige designforslag og gav på den måde værdifulde input i valg af farver og interiør.
Læs mere om arbejdet med tilgængelighed i letbanen