Hvordan påvirker byggeriet trafikken?

 

Det er et omfattende arbejde at anlægge en letbane gennem en stor by. Derfor kan det ikke undgås, at arbejdet vil påvirke afviklingen af trafikken. Nogle gader vil være nødvendige at indskrænke, ensrette eller endda lukke for gennemkørsel, mens arbejdet bliver udført, hvilket vil føre til omkørsler og andre gener for trafikanterne.

Der er dog lagt en omfattende planlægning i, hvordan det bedst bliver sikret, at trafikken kan afvikles i den tid, der arbejdes på hver enkelt delstrækning. Planlægningen er udført sammen med Odense Kommune, beredskabet for brand og ulykker samt Fyns Politi. 

Derudover har Odense Byråd vedtaget en række principper for, hvordan trafikken og adgangsforholdene skal være under arbejdet med at flytte forsyningsledninger.


Artiklen fortsætter under billedet 

undefinedArbejdet med at flytte forsyningsledninger og det efterfølgende letbanebyggeri vil mange steder føre til periodevise indsnævrede kørebaner, ensretninger og midlertidige omkørsler. Vi bestræber os dog på at trafikpåvirkningen bliver så skånsom som muligt.

 

Der skal således altid være fuld fremkommelighed for brand og redning. Den kollektive trafik, taxier og varetransport skal også prioriteres. Ligesom fodgængere og cyklister skal kunne komme frem. Bilister må til gengæld i visse tilfælde leve med omkørsel, hvis det bliver nødvendigt af hensyn til at kunne udføre arbejdet.

Når det gælder adgangsforhold, skal der altid være fuld tilgængelighed til læger, skoler, institutioner, plejehjem og behandlingstilbud. Som udgangspunkt skal alle erhvervsdrivende også kunne have vareindlevering og -aflevering. 

Ligesom arrangementer i byen, for eksempel cykelløb langs letbanetracéet, gadeløb med videre skal prioriteres. Afhentning af skrald vil også fungere som normalt.

Det er Odense Kommunes trafikafdeling, der står for at sikre dette – i samarbejde med Odense Letbane. Inden arbejdet begynder vil forvaltningen derfor lave en trafikplan for hver strækning, som skal godkendes af By- og Kulturudvalget i Odense Byråd.

 

Hvad gør jeg, hvis jeg oplever gener?

 

 

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse