Vidste du, at letbanetoget selv kan producere strøm?
7. maj 2020
Hvis du kører i en moderne el- eller hybridbil, så kender du formentlig glæden ved at slippe speederen, så motoren pludselig bliver til en generator, der lader bilens batteri op.
Men faktisk har teknologien allerede været brugt i mange år i togverdenen. Derfor kan det odenseanske letbanetogs motor også lave og sende strøm tilbage i systemet.
VIDEO: Letbanetoget bliver testkørt for første gang
’Elektrodynamisk bremse’ hedder det system, der gør, at motorerne kommer til at fungere som generatorer under nedbremsning.
Letbanetoget har ikke noget stort batteri, det kan køre på, som en elbil har. Men i det omfang toget selv kan anvende energien, vil det gøre det. Det kan for eksempel være til informationssystemer, computere eller lys.
FAKTA OM ODENSES LETBANETOG
Hvis der skulle være overskydende strøm, bliver den sendt tilbage til køreledningsnettet. Så kan et andet tog på samme strækning i stedet anvende strømmen til at køre på.
På den måde kan et letbanetog, der bremser på vej ned ad for eksempel Højstrupvej producere strøm til et tog, der kører op i modsatte retning.
Kampagne skaber opmærksomhed på ny trafikant
En anden fordel ved at bruge den elektrodynamiske bremse er, at man sparer på de fysiske bremser – altså de friktionsbremser, der fungerer med bremseskiver og -klodser.
Det er mere miljøvenligt, og samtidig nedsætter det omkostningerne til vedligeholdelse på togets bremser.
Følg letbanearbejdet i byen - tilmeld dig nyhedsbrevet her