VIDEO: Vær ekstra forsigtig ved arbejde nær letbanen
10. februar 2022
Fra og med februar bliver der både kørt test og træning på hele letbanestrækningen. Derfor er det mere afgørende end nogensinde at være opmærksom på letbanens kørestrøm - og overholde de regler, der gælder for arbejde og aktivitet nær letbanen.
- Der er strøm på hele anlægget nu, og strømmen er tændt hele tiden. Du kan ikke se det, men det ER der – og det er farligt at komme for tæt på, forklarer Thomas Berget, HSE Manager ved Odense Letbane.
(Artiklen fortsætter under videoen)Video med HSE Manager Thomas Berget, der fortæller om, hvordan du arbejder sikkert nær letbanen.
– Skal du arbejde tæt på letbanen, skal du have en tilladelse fra Odense Letbane. Det gælder uanset, om du skal pudse vinduer og bruge lange redskaber eller arbejde på en stige. Eller hvis du skal opsætte et stillads eller bruge en lift.
– Er du i tvivl om, hvorvidt du er tæt på letbanen, er du velkommen til at kontakte Odense Letbane på mail eller telefon, understreger Thomas Berget.
Sikkerhed for arbejde nær letbanen
Er du nabo til letbanen, er det DIT ansvar at gøre din håndværker opmærksom på, at det kræver en tilladelse at arbejde i nærheden af letbanen.
Skal du som nabo til letbanen selv udføre arbejde i nærheden, bør du sætte dig ind i de forhold, der gælder for naboer. Læs mere.
Få seneste nyt fra Odense Letbane - tilmeld dig nyhedsbrevet her