VIDEO: Sindrige systemer gør det nemt at planlægge rejsen med letbanen

Letbanen kører ikke ligesom en bus efter en køreplan, men efter forskellige intervaller i løbet dagen. I dagtimerne hvert 7,5. minut og i ydertimerne hvert 10. eller 15. minut. Så hvordan ved du, hvornår næste letbanetog kommer, når du står og venter på en perron?

Alle stationer er udstyret med afgangsskærme, der fortæller om de kommende afgange i form af en minutnedtælling. Den afspejler den faktiske tid til næste letbanetog, og ikke bare det planlagte afrejsetidspunkt.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Video med grafisk designer Janik Frithioff, der fortæller om funktioner og brugervenlighed på letbanens afgangsskærme.

Det enkelte letbanetog sender besked om sin placering på linjen til de kommende stationer, og dermed er minuttallene på afgangsskærmene altid opdaterede om, hvornår toget kommet. Der kan ske forsinkelser på ruten gennem byen, der gør det praktisk at kunne give besked om togets faktiske ankomsttid.

For at det kan lade sig gøre, er der installeret et avanceret informationssystem, det såkaldte AVLS, Automatic Vehicle Localization System (automatisk køretøjslokaliseringssystem), som via magnetiske sensorer på strækningen og virtuelle loops hele tiden holder styr på, hvor togene er henne på strækningen.

- Det er ikke kun nyttigt for passagerne, men også vigtigt for kontrolcentret at vide. I tilfælde af større driftsforstyrrelser kan der nemlig være behov for yderligere information til de ventende passagerer, siger Raquel Vieira, der har ansvar for at opsætte og teste de forskellige informationssystemer.

Raquel Vieira er ansat hos portugisiske Efacec, som er underleverandør til letbaneentreprenøren Comsa. Efacec har ansvar for alt fra strøm til informationsteknologi på letbanen.

Raquel Viera forklarer, at kontrolcentret også kan sende skriftlige beskeder, som bliver vist på afgangsskærmene. Disse kan målrettes bestemte stationer eller bestemte tidsrum. Hvis der f.eks. i perioder kører færre tog eller er ekstra meget run på trafikken, kan passagerne blive ajourført på denne måde.

- Systemet kan også bruges til at ønske passagerne en glædelig jul og en god rejse, smiler Raquel Vieira, og tilføjer, at alle informationer til passagerne meddeles både på dansk og engelsk.

Raquel Vieira og hendes kolleger fra Efacec har i disse måneder travlt med at teste de forskellige dele af letbanens informationssystemer både på stationerne og på kontrolcentret. Hun fortæller, at der er valgt et velafprøvet og driftssikkert system til passagerinformation.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Medarbejdere fra Efacec tester forskellige tekniske systemer på SDU station. På hver station er der en teknikboks, som er koblet op med letbanelinjen og kontrolcentret.

- Alligevel kan der være behov for justeringer, for det kommer lige fra fabrikken og skal jo tilpasses den specifikke brug af systemet her i Odense. Derfor skal vi teste alt lige fra nedtælling, skærme, højttalere, til videokameraer osv. på alle stationer en efter en og se om det hele spiller sammen med kontrolcentret, som jo skal have det forkromede overblik. Derfor har vi folk ude på stationerne, som tester, om de rigtige beskeder fra kontrolcentret kommer frem på skærme og i højttalere, uddyber Raquel Vieira.

Kontrolcentret er hjertet i letbanens driftsovervågning og en del af kontrol- og vedligeholdelsescentret i Hjallese, hvor togene også holder til, når de ikke er i drift. I kontrolcentret har styringsmedarbejderne det fulde overblik over driften dels via det omtalte AVLS-system, radiokontakt til letbaneførerne og via i alt 172 videokameraer på stationer og kritiske steder på linjen, f.eks. ved sporskifter.

- Videokameraerne er sat op for at skabe tryghed på stationer og for at kunne håndtere ekstraordinære situationer. Styringspersonalet i kontrolcentret kan se, om alt ånder fred og ro på stationerne eller om, der f.eks. er trængsel og behov for en opfordring til passagerne om ikke at skubbe og passe på hinanden, slutter Raquel Viera.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Raquel Vieira fra den portugisiske undeleverandør til letbanen, Efacec, i letbanens kontrolcenter, hvor driften overvåges via skærme og et hav af computersystemer.

På alle stationer er der desuden installeret højttalere, som kan bruges i ekstraordinære situationer. Derimod kommer der ikke højttalerudkald om næste afgang, når alt kører efter planen. Dette både af hensyn til naboer til stationerne og fordi det er indlysende, hvor det pågældende letbanetog kører hen, da der kun er én destination i hver retning.

Svagtseende eller blinde passagerer kan i stedet benytte en særlig tekst-til-tale-knap, hvor de får oplæst den information, der står på afgangsskærmen. I øvrigt standser letbanen ved alle stationer, så man skal ikke trykke på en stopknap for at komme med eller af letbanetoget.

Følg letbanens arbejde - tilmeld dig nyhedsbrevet her