- Det er jo i virkeligheden nu hvor byggeriet tages i brug, at det skal stå sin prøve, og det skal vise sig, om vi har ramt skiven, siger Christoffer Niemann, der har været bygherreansvarlig for Odense Letbanes kontrol- og vedligeholdelsescenter i Hjallese. Han har haft den daglige koordinering med entreprenøren for at sikre, at byggeriet lever op til forventningerne og kravene i kontrakten.
For knap to uger siden flyttede Odense Letbanes driftsafdeling som de første ind i kontorfaciliteterne i det kommende letbanehovedkvarter. Inden længe følger også operatøren Keolis og dennes underentreprenører, sådan at bygningen for alvor kan blive taget i brug inden letbanens åbning i efteråret 2021.
Området har været en gigantisk byggeplads, hvor der skulle opføres en masse forskellige funktioner: en kæmpestor hal med værksteder, lager og kontorfaciliteter, spor til parkering af tog, spor ind til værkstedshallen, vaskehal og andre funktioner og en hel del forskellig teknik til både styring og overvågning af tog samt strømfaciliteter til at drive togene.
Byggeriet af kontrol- og vedligeholdelsescentret gik i gang i foråret 2018, og efter 2,5 intense år med masser af løsebyggeproj ender, som der efterhånden er ved at være bundet sløjfer på, kan Christoffer Niemann se tilbage på et hektisk, men også et spændende byggeprojekt, der er meget anderledes fra et traditionelt byggeri.
Odense Letbane og Comsa sætter spaden i jorden samtidig
- Byggeriet adskiller sig især fra et mere ”normalt” byggeprojekt ved, at der har været så mange forskellige fagligheder og specialistfunktioner, der har skullet spille sammen. Når man bygger et hus, er der nogle standardfunktioner som VVS, el, varme, som skal koordineres med opførelsen af selve bygningen. I det her tilfælde har der været tale om virkelig mange forskellige funktioner og behov, hvor der i mange tilfælde skulle designes specialløsninger, som skulle koordineres på kryds og tværs, siger Christoffer Niemann.
- Da der kom strøm på kørestrømsanlægget for cirka otte måneder siden, kom der et ekstra stort behov for koordinering, da der af sikkerhedshensyn ikke må foregå arbejde i sporarealet uden en skriftlig godkendelse og i visse tilfælde en strømafbrydelse, så der ikke er nogen, der får stød under arbejdet. Sikkerhed har været i højsædet fra starten, men med 750 volt i kablerne både indenfor i værkstedshallen og ude på sporområdet, kom der virkelig behov for en stram styring af de mange entreprenører.
I videoen herunder fortæller Christoffer Niemann om byggeriet af kontrol- og vedligeholdelsescentret.
(Artiklen fortsætter under videoen)
- Vi har haft mere end 30 forskellige entreprenører og underentreprenører på byggeriet, som har skullet koordinere deres meget forskelligartede opgaver i et meget komprimeret tidsforløb, siger Christoffer Niemann, som trods sine kun 30 år allerede har været med til at bygge letbane før i Aarhus.
- Vi har gjort brug af erfaringer fra Aarhus Letbane i byggeriet i Odense, men også fra andre letbaneprojekter rundt om i verden. Blandt andet har vi gjort meget ud af at inddrage de kommende brugere i designprocessen. Vi har været godt hjulpet af allerede tidligt i forløbet at have vores driftsafdeling på plads, så de kunne tages med på råd i forhold til design og indretning af faciliteterne. Derfor glæder jeg mig meget til at høre fra kollegerne, om det endelige resultat lever op til forventningerne, slutter Christoffer Niemann.
Se fotogalleri herunder, der viser udviklingen af byggeriet i perioden fra september 2019 frem til september 2020.
Fakta om letbanens kontrolcenter
Følg letbanearbejdet - tilmeld dig nyhedsbrevet her
