VIDEO: Letbanens mobile udstilling står ved Bilka i uge 44
30. oktober 2017
(Se video i bunden af artiklen)
Odense Letbanes anlægsarbejde begynder lige om lidt på Ørbækvej langs Rosengårdcentret, IKEA og Bilka samt på Niels Bohrs Allé. Kom forbi i skurvognen ved Bilka og hør mere om arbejdet.
Fra mandag 30. oktober til torsdag 2. november samt lørdag 4. november kan du opleve letbanens mobile udstilling ved Bilka.
Den mobile udstilling, som er indrettet i en ombygget skurvogn, har åbent mandag-torsdag mellem klokken 13.00 og 17.00. Lørdag er åbningstiden klokken 10.00 - 14.00.
Læs mere om den mobile udstilling her
Her kan du holde dig orienteret om letbaneprojektet og høre mere om anlægsarbejdets betydning. Du kan blandt andet afprøve et interaktivt kort over letbanen, se udstillingsplancher eller stille spørgsmål til en letbanemedarbejder, som altid vil være til stede i åbningstiden.
Følg letbanearbejdet i Odense - tilmeld dig nyhedsbrevet her