Lettere nu at udføre arbejde nær letbanen
Letbanens operatør Keolis har nu ansvaret for at give tilladelser og udbyde kurser i at arbejde sikkert nær letbanen.
5. maj 2022
VIDEO: Fra 18 meter til 14 kilometer lang skinne - sådan svejser man med termit
6. marts 2020
For at letbanen kan køre let og støjsvagt gennem Odenses gader, skal skinnerne være så glatte og jævne som muligt. Derfor bliver de svejset sammen – så de 18 meter lange skinner faktisk bliver til én lang skinne, der går hele vejen fra Tarup til Hjallese.
Langt de fleste svejsninger på Odense Letbane bliver lavet som såkaldte ’termit-svejsninger’. Termit er en metalblanding, der består af aluminium og jernoxid. Når man sætter ild til blandingen, udvikles en helt ekstrem varme.
Først monterer man en støbeform (1) ovenpå de to skinner, der skal svejses sammen. Man pakker sand rundt om støbeformen og skinnerne, så det flydende metal, der er i overskud i svejsningen, bliver kølet ned og er nemmere at fjerne bagefter.
Så forvarmer man støbeformen til omkring 800 grader med en gasbrænder. Derefter monteres en smeltedigel eller en metalspand (2) med termitblanding i (3) ovenpå støbeformen, hvorefter blandingen bliver antændt.
Se også: Animation af svejseprocessen på Youtube
Om stødspor og langskinner
Indtil 1960 svejsede man ikke skinner sammen på jernbanen. Derimod var der et lille mellemrum mellem skinnerne. Grunden var, at skinnerne skulle kunne udvide sig i varmen og trække sig sammen i kulden. Det bliver kaldt ’stødspor’.
Det gav støjgener for naboer til jernbanen. Og for passagererne betød det, at man kunne mærke et lille bump, når toget kørte hen over mellemrummet. Samtidig krævede denne type skinner meget vedligeholdelse.
Så i dag er det helt normalt, at man svejser skinnerne sammen til én lang skinne – både på traditionelle jernbaner og på letbaner. Derfor kalder man det ’langskinner’.
Det betyder, at skinnen ikke kan udvide sig i varmen eller trække sig sammen i kulden, sådan som andre materialer ellers normalt gør. I stedet opbygges nogle indre spændinger i skinnen.
Måden letbaneskinnen er opbygget på med forskellige komponenter (skinne, befæstelse, beslag, betonstøbning), giver dog en modstandsdygtighed til at modstå disse indre spændinger.
Læs eventuelt mere om, hvordan man håndterer skinnestød her.
Termitten udvikler en varme på omkring 3500 grader, som gør metalblandingen flydende. Derfor løber den ned i revnen mellem de to skinner og får dem til at smelte sammen til én lang skinne.
Når metallet er ved at størkne, tages støbeformen af. Det kræver en særlig maskine, der kan slå hul i støbeformen – og bagefter god, gammeldags knofedt for at fjerne metalresterne.
Til sidst skal svejsningen slibes glat, så det ikke bumper, når toget kører hen over svejsningen. Når skinnerne er svejset sammen og slebet glatte, er de klar til at blive støbt fast i beton.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Da der er to spor med i alt fire skinnelegemer, skal der i alt laves mere end 3100 svejsninger på hele Odense Letbanes spor.
Comsa, som er letbanens sporentreprenør, har fire svejsehold på hver tre mand, der hjælpes ad med at svejse skinnerne. Der er nemlig brug for flere hænder for at udføre de forskellige trin i svejseprocessen.
Se også: Vi bygger letbanen: Svejseren
