Vi bygger letbanen: Landmåleren
3. oktober 2019
Hundredvis af mennesker deltager og bidrager på den ene eller anden måde til at bygge letbanen.
Jakkesæt eller orange vest, skrivebord eller skurvogn. Lige meget hvordan man arbejder, skal alle arbejde sammen. Fra den tidligste planlægning over de mange udbud til det forberedende arbejde, ledningsflytningerne, anlægsarbejdet og det egentlige sporarbejde.
Portrætserie: Vi bygger letbanen
I denne serie kan du møde nogle af dem, der er med i den sidste fase af letbanearbejdet – at skabe selve letbanesporet og få togene på skinnerne.
Denne gang med Stefana Furnica, arbejder som landmåler på sporarbejdet for den spanske entreprenør, COMSA.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Stefana Furnica, landmåler på sporarbejdet. Fotograf: Lasse Olsson
Ny portrætserie: Vi bygger letbanen
Læs også de tidligere portrætter i serien:
Elektrikeren: Alexandre Gonçalves
Ingeniøren: Pernille Janbæk Jørgensen
Togmanden: Thomas Gram Rasmussen
Hvad laver du på letbaneprojektet?
Mit arbejde foregår ude i letbanesporet, hvor jeg hjælper før, under og efter faststøbningen af skinner. Det er mit ansvar, at skinnerne bliver lagt i den rette højde og på den rette linje – eller at få justeret nogle millimeter, hvis det ikke passer helt præcist.
Hvad er din største udfordring?
Hverdagen er fyldt med små udfordringer. Men det betyder også, at jeg lærer en masse, for jeg bliver hele tiden konfronteret med nye situationer, hvor jeg skal finde løsninger. Det værste, der kan ske, er, hvis skinnerne bliver spændt op med stor afvigelse. Hvis de for eksempel skal rykkes en hel centimeter, så er det en stor og tung opgave – for så er man nødt til at rykke flere skinner på én gang.
Portrætserie: Vi bygger letbanen
Hvad håber du, at letbanen vil give Odense?
Jeg håber, at letbanen vil mindske trafikken i Odense – og gøre det nemmere at komme fra den ene ende af byen til den anden. Jeg kommer selv fra byen Iași i Rumænien, og der er også sporvogne. Men det er et meget ældre system, hvor sporet desværre ikke er adskilt fra den øvrige trafik. Så sporvognen kan godt blive fanget i trafikken og forsinket. Det vil fungere meget bedre i Odense. Og det hele vil være meget pænere end i Iași, når vi er færdige med arbejdet.
Følg letbanearbejdet i byen - tilmeld dig nyhedsbrevet her