Trafik

Venstresving til Jernbanegade forbudt indtil midten af januar

22. december 2016

 

Fra tirsdag den 3. januar fortsætter VandCenter Syds arbejde med at lægge nye kloakrør på Østre Stationsvej. Afspærringen bliver derfor udvidet længere vestpå hen til krydset ved Jernbanegade.

 

Det betyder samtidig, at indsnævringen af vejbanerene også vil fortsætte helt hen til krydset ved Jernbanegade. Der bliver ikke plads til venstresvingsbanen fra Østre Stationsvej til Jernbanegade, og derfor bliver venstresving ad Jernbanegade forbudt i dén periode, hvor arbejdet står på.

 

Venstresvingsforbuddet forventes at vare indtil midten af januar. Nørregade og Vindegade kan bruges som omkørsel, hvis man kommer fra øst. Se kortet i bunden af artiklen.

 

Her vil VandCenter Syd holde en kort pause med arbejdet med hovedledningen på Østre Stationsvej, mens Energi Fyn færdiggør et andet stykke arbejde i krydset ved Jernbanegade og Østre Stationsvej.

 

 

Julefreden sænker sig foran Odense Banegård Center

 

 

Vandcenteret skal i stedet grave stikledninger på tværs af Østre Stationsvej til det nye kloakrør, der er blevet lagt foran banegården. Dette gravearbejde forventes at foregå som aften- og natarbejde for at genere trafikken mindst muligt på den vigtige trafikåre.

 

Når disse aktiviteter er afsluttet, fortsætter arbejdet med at lægge det nye store kloakrør langs med Østre Stationsvej i vestlig retning. Dette arbejde og de trafikale konsekvenser vil blive meldt ud til dén tid.

 

 

Følg arbejdet på Østre Stationsvej - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

 

undefined

 

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse