Tre kortvarige spærringer på Nyborgvej
17. juni 2020
Tre aftener fra klokken 20.00 til klokken 24.00 bliver Nyborgvej spærret i retning mod centrum mellem Ejbygade og Nansensgade.
Første spærring er torsdag 18. juni, og de efterfølgende spærringer er tirsdag 23. juni og tirsdag 30. juni.
Spærringen er nødvendig, da en betonkanon skal holde i vejbanen og levere beton til støbearbejde i letbanesporet.
Bilister kan finde nærmeste omkørsel på www.odenserundt.dk
Beboere får mulighed for at passere arbejdet, men vil kunne opleve ventetid på grund af betonkanonen. Cyklister og gående kan også passere, da kun vejbanen bliver spærret.
Følg arbejdet på Nyborgvej - tilmeld dig nyhedsbrevet her