Trafik

Ændrede adgangsforhold på Hauges Plads og Middelfartvej

4. maj 2018

 

 

Arbejdet med at lave nye vejbaner og cykelstier på den nordlige side af Middelfartvej nærmer sig sin afslutning, og det betyder, at der tirsdag 8. maj og onsdag 9. maj skal asfalteres.

 

Det kommer i løbet af de to dage til at medføre ændrede adgangsforhold på strækningen mellem Christmas Møllers Vej og Hauges Plads.

 

Under asfaltarbejdet vil det i kortere perioder ikke muligt at komme direkte fra Middelfartvej til P-pladserne på den nordlige side af Hauges Plads. Det skyldes en stor niveauforskel, som ikke kan udlignes under selve asfalteringen – hvilket i værste fald kan give skader på biler, som forsøger at passere.

 

 

Se billederne: Letbanen bliver Odenses egen

 

 

I disse perioder opfordres bilister til i stedet at bruge P-pladsen på den sydlige side af Hauges Plads. Alternativt kan man komme til den nordlige P-plads via Stadionvej fra nord.

 

For beboere på Middelfartvej 55-75 gælder desuden, at de ikke kan komme ud og ind til deres parkeringsareal i perioden på grund af niveauforskellen. Beboerne henvises til at parkere andre steder i området, mens arbejdet står på.

 

Når der er asfalteret, flytter vejarbejdet over på den sydlige side af vejen, mens trafikken på Middelfartvej i stedet skal køre på den nyanlagte asfalt på nordsiden af vejen.

 

 

Følg arbejdet på Middelfartvej - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse