Nu bliver Stadionvej asfalteret
11. juli 2018
Arbejdet på Stadionvej skrider fremad, og entreprenøren asfalterer den nyanlagte vej i løbet af denne uge. Ved Ole Worms Gade og Bartholinsvænget bliver der lagt køreplader ud, så trafikken har adgang i løbet af de kommende dage. Men overkørsler til ejendomme på Stadionvej vil i arbejdstiden være blokeret for kørende trafik.
Når asfaltarbejdet er færdigt, bliver en stor del af afspærringen fjernet, og i slutningen af næste uge forventes ensretningen at blive ophævet, så man igen kan køre i begge retninger på Stadionvej.
Fra næste uge og frem til midten af august vil der kun være begrænset byggeaktivitet på grund af ferie.
Når arbejdet går i gang igen til august, venter den sidste del af anlægsarbejdet, hvor blandt andet det østlige fortov ind mod Bolbro Brugerhus skal etableres.
Efter planen begynder skinnearbejdet på Stadionvej i slutningen af 2018.
Følg arbejdet på Stadionvej - tilmeld dig nyhedsbrev her