Sporarbejde starter op i Albanigade
24. februar 2020
Udgravningen til letbanens spor i Albanigade er udskudt og starter først mandag 9. marts. Arbejdet starter i krydset hvor Albanigade møder Benediktsgade og flytter senere i retning mod Albanibroen.
Der bliver opsat en midlertidig signalregulering for at sikre, at alle trafikanter kan passere i begge retninger. Da gravearbejdet i denne fase skal krydse den ene vejbane, kan der dog opstå kø omkring arbejdet.
For at sikre adgang til erhverv og boliger og adgang for brand og redning, bliver gravearbejdet og trafikken flyttet i takt med, at arbejdet bliver færdigt.
Arbejdet med at anlægge letbanen i Albanigade forventer vi er afsluttet sidst på sommeren 2020. Derefter skal alle de tekniske installationer testes og godkendes, inden letbanen efter planen åbner 1. september 2021.
Følg arbejdet i Albanigade - tilmeld dig nyhedsbrevet her