Sporarbejde begynder i kryds ved Palnatokesvej
17. oktober 2019
Fra 21. oktober begynder sporarbejdet på Nyborgvej i krydset ved Palnatokesvej / Reventlowsvej. Sporarbejdet bliver udført i to faser for at afvikle trafikken bedst muligt gennem krydset.
I første fase er det ikke muligt at svinge til venstre fra Nyborgvej til Revenlowsvej. Derudover kan bilister køre i alle øvrige retninger i krydset.
Cyklister og fodgængere kan også forsat passere krydset.
Bilister kan forvente, at der vil være ophobning af trafikken i myldretiden. De kan finde nærmeste omkørselsrute på www.odenserundt.dk
Arbejdet i krydset forventes at være færdigt inden udgangen af 2019.
Følg arbejdet på Nyborgvej - tilmeld dig nyhedsbrevet her