Byudvikling

Byen & Banen: Se Odense fra oven – FØR og EFTER letbanen

31. januar 2022

 

I knap 10 år har kraner, gravemaskiner og arbejdsfolk i gule refleksjakker været en fast bestanddel af Odenses byrum. Letbanen har flyttet veje, fortove og cykelstier og bygget 14 kilometer spor. En helt ny bydel er opstået på den gamle Thomas B. Thriges Gade og langs hele letbanestrækningen er nye boliger, erhverv og andre byggerier skudt op.

Med et enkelt swipe kan du nu se hele denne kæmpemæssige forandring, som byens gader og stræder har oplevet på ganske få år. Det sker her med Odense Letbanes nye, digitalt bykort.

(Artiklen fortsætter under kortet).

Kortet viser Odense set fra luften i henholdsvis 2013 og 2021. Med en simpel swipe-funktion kan du skifte mellem de to årstal – og zoome ind på de mange forandringer.  

Du kan f.eks. se, hvordan Banegårdspladsen har skiftet markant karakter fra at have en firesporet vej foran banegårdens hovedindgang til nu at være en klinkebelagt plads og centrum for den kollektive trafik. Du kan også se den gigantiske byggeplads med Nyt OUH og et letbanespor, der skærer tværs igennem – et område, som for blot få år siden var en bar mark syd for universitetet.

Odense FØR og EFTER letbanen

Luftfotoet fra 2013 er taget umiddelbart, før letbaneprojektet gik i gang, mens luftfotoet fra 2021 er taget, da stort set hele letbanen var bygget færdig. På dette luftfoto er billedkvaliteten bedst hele vejen langs letbanen, da denne del er taget med en drone, som har overfløjet hele letbanestrækningen.

Få seneste nyt fra Odense Letbane - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse