Letbane

Sådan kommer letbanen til at køre

14. februar 2018

 

Hvornår på døgnet vil letbanen køre? Hvor ofte vil der være afgang? Og hvad vil en billet komme til at koste?

 

Det er nogle af de spørgsmål, som vi ofte støder på, når vi snakker med folk i Odense. Derfor spoler vi nu tiden frem til slutningen af 2020 – så meget som det kan lade sig gøre her små tre år inden letbanens åbning.

 

Odense Letbane vil køre alle ugens syv dage fra tidligt om morgenen til sent om aftenen. Det fremgår af den foreløbige frekvensplan for letbanens drift, som vi arbejder efter.

 

Første tur bliver ifølge planen kørt omkring klokken 05, og sidste afgang ligger omkring midnat de fleste af ugens dage.

 

Der er dog lidt forskydning i weekenden. Fredag og lørdag vil letbanen køre en time længere om natten, så sidste afgang ligger omkring klokken 01.00. Til gengæld kan letbaneførerne sove lidt længere lørdag og søndag, hvor dagens første tur bliver kørt omkring klokken 06.

 

 

Hvordan bliver man letbanefører?

 

 

Byrådet besluttede sidste år at indkøbe to ekstra togsæt til Odense Letbane i forhold til de 14, som det i første omgang var planlagt.

 

Med i alt 16 letbanevogne bliver der nemlig mulighed for at øge afgangsfrekvensen i dagtimerne, så letbanen kan køre med afgang med 7½ minuts interval – i stedet for hvert 10. minut, som der oprindeligt var lagt op til.

 

Dermed bliver der op til otte afgange i timen i dagtimerne på hverdage. I døgnets ydertimer samt i weekenden vil der blive skruet lidt ned for driften. Der vil dog aldrig gå mere end højst et kvarter mellem hver afgang.

 

 

God konkurrence om at drifte og vedligeholde letbanen

 

 

Den hyppigere afgangsfrekvens, som de ekstra togsæt giver mulighed for, vil selvfølgelig øge letbanens kapacitet i de timer af døgnet, hvor der forventes allerflest passagerer.

 

Men den vil formentlig også betyde, at flere vil bruge letbanen.

 

Det betyder nemlig noget, hvor ofte den kører. Flere afgange gør, at man ikke behøver at lære en køreplan at kende. Man kan bare stille sig ned til stoppestedet, og så ved man, at letbanen kommer inden for ganske få minutter.

 

I tabellen herunder kan du se, hvordan letbanen som udgangspunkt forventes at køre, når den åbner. Du kan se i hvilket tidsrum, den skal køre, samt hvor ofte der vil være afgang fra hver station.

 

 

(Artiklen fortsætter under billedet)

undefined

 

Hvad angår billetprisen, så er det endnu ikke muligt at sige, hvad det præcis kommer til at koste at køre med letbanen. Det er dog meningen, at busser og letbane skal køre på et fælles billetsystem, så man uden problemer kan skifte fra det ene transportmiddel til det andet.

Derfor vil en billet til letbanen komme til at koste det samme, som det til dén tid vil koste at køre med bybusserne i Odense.

FynBus vil fortsat at være byens trafikselskab, som er ansvarlig for at stå for en fælles billettering, når letbanen åbner. I 2020 vil det formentlig være Rejsekortet og mobil-apps, der bliver de primære billetsystemer for den kollektive trafik i Odense.

 

Følg letbanearbejdet i Odense - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse