Trafik

Rugårdsvej lukket for indkørsel fra Østre Stationsvej fra 9. januar indtil februar

6. januar 2017

 

Fra mandag morgen den 9. januar og indtil februar skal VandCenter Syd lægge nye kloakrør på Rugårdsvej på strækningen mellem Østre Stationsvej/Vestre Stationsvej og Jarlsberggade. Derfor er det nødvendigt at lukke af for indkørsel fra Østre Stationsvej og Vestre Stationsvej til Rugårdsvej. 

I forbindelse med kloakarbejdet på Østre Stationsvej, skal VandCenter Syd også lægge et stort kloakrør på det første stykke af Rugårdsvej. Gravearbejdet betyder, at der ikke er plads til trafik i begge retninger forbi arbejdsområdet fra Jarlsberggade til krydset ved Østre Stationsvej/Vestre Stationsvej.

Derfor bliver det fra mandag morgen den 9. januar nødvendigt at lukke for indkørslen fra Østre Stationsvej og Vestre Stationsvej til Rugårdsvej. Biltrafikken fra stationsvejene til Rugårdsvej skal i stedet køre via Fjordsgade. Udkørsel fra Rugårdsvej til Østre Stationsvej og Vestre Stationsvej vil fortsat være mulig.

Busstoppestedet, der ligger på den del af Rugårdsvej, hvor VandCenter Syd skal arbejde, bliver midlertidigt flyttet til den ubenyttede højresvingsbane ud for Toldbygningen på Østre Stationsvej lige inden krydset ved Rugårdsvej. Indkørslen fra Rugårdsvej til VIVA-grunden og parkeringsområdet bag Toldbygningen bliver ligeledes midlertidigt lukket og bilister skal i stedet køre ind til området via Østre Stationsvej.

Der vil stadig være adgang for cyklister og fodgængere i begge retninger forbi arbejdsområdet på Rugårdsvej, men de skal dog dele pladsen på fortovet.

VandCenter Syds arbejde på denne del af Rugårdsvej forventes at vare indtil starten af februar. Herefter genoptages arbejdet med at lægge det nye store kloakrør langs med Østre Stationsvej fra Jernbanegade i vestlig retning.

  undefined

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse