Trafik

Omkørsler på Middelfartvej onsdag og torsdag nat

14. august 2019

 

Odense Letbanes entreprenør skal lave asfaltarbejde på Middelfartvej i krydset ved Christmas Møllers Vej onsdag og torsdag aften og nat.

Arbejdet udføres onsdag 14. august fra klokken 20.00 til klokken 05.00 næste morgen. Torsdag 15. august begynder arbejdet først fra midnat og varer frem til klokken 05.00 om morgenen næste dag.

Mens arbejdet står på onsdag aften og nat er Middelfartvej ensrettet henover jernbanebroen i østgående retning - i retning ind mod byen. For trafikken ud af byen er der omkørsel via Grønløkkevej, Falen og Kløvermosevej.

Torsdag nat er ensretningen vendt mellem Christmas Møllers Vej og Grønløkkevej, så det nu kun er muligt at køre i vestgående retning hen over jernbanebroen på Middelfartvej. Bilister, der skal ind mod byen, er der omkørsel via Kløvermosevej og Falen.

Cyklister og fodgængere kan fortsat passere arbejdet.

 

Følg letbaneprojektet - tilmeld dig nyhedsbrevet

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse