Ny cykelsti langs Rismarksvej
16. oktober 2020
I skolernes efterårsferie er den nye cykelsti langs Rismarksvej åbnet i fuld længde. Cykelstien er anlagt langs med letbanesporet fra Rugårdsvej til Højstrupvej.
Udover den nye cykelsti har Rismarksvej også fået etableret det endelige slidlag og nye vejstriber. Slidlaget gør vejen mere komfortabel at køre på og sænker støjen fra bilerne på vejen.
Letbanens entreprenør skal i de kommende måneder færdiggøre letbanestationer, etablere græs mellem skinnerne og ophænge kørestrøm på Rismarksvej.
I starten af 2021 begynder testkørslerne af letbanetogene og alle de tekniske systemer på Rismarksvej, og i efteråret 2021 åbner letbanen med op til 8 afgange i timen fra Tarup og Hjallese.
Følg arbejdet på Rismarksvej - tilmeld dig nyhedsbrevet her