Anlægsarbejde

Nu er stitunnel under Ørbækvej åbnet – lidt forsinket

22. august 2016

 

Nu er den nye stitunnel under Ørbækvej ved L. A. Rings Vej blevet åbnet op for fodgængere og cyklister. Dermed bliver skolevejen nemmere og mere sikker for børn i området.

 

Den nye tunnel ved L. A. Rings Vej er blevet bygget, fordi der i fremtiden skal være plads til, at Odense Letbane kan køre på Ørbækvej ovenpå. Den gamle stitunnel, som tidligere lå ved siden af, er derfor blevet nedbrudt.

 

 

Ny stitunnel skal komme cyklister og fodgængere til gavn

 

 

Odense Byråd vedtog i sin tid som et såkaldt tilkøb til letbanen, at anledningen skulle benyttes til at lave en mere åben og lys tunnel – til glæde for fodgængere og cyklister. 

 

Derfor er der blevet opført en ny og bredere tunnel med skrå vægge. Tunnelen har fået en ny trappe mod L. A. Rings Vej og Fakta-butikken på hjørnet, mens nedkørselsrampen fra den modsatte side er gjort mere åben.

 

 

VIDEO: Ny stitunnel under Ørbækvej er snart færdig

 

 

Den nye tunnel vil også blive oplevet som mere oplyst og dermed tryg. Blandt andet fordi der, på grund af den nye tunnels større bredde, bliver lukket mere lys ind. Men også på grund af en ”stjernehimmel” i tunnellen samt et ovenlys, der bliver etableret senere i forbindelse med anlægget af letbanen.

 

Tunnelen åbner med et par ugers forsinkelse. Forsinkelsen skyldes, at adgangen til den ene cykelrampe har været begrænset på grund af et stykke gravearbejde i forbindelse med flytning af elkabler ved siden af stitunnelen. Dette kabelhul er nu dækket til, og derfor kan tunnelen blive taget i brug.

 

 

Følg arbejdet på Ørbækvej og tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse