Anlægsarbejde

Nu bliver hjørnet af Kongensgade ombygget til arkade for fodgængere

21. januar 2016

 

Om fem år kører letbanen langs Østre og Vestre Stationsvej. Det samme gør bilerne. Og fodgængerne og cyklisterne skal der også være god plads til. Derfor bliver pladsen nogle steder lidt trang, når der både skal være vejbaner, cykelstier, fortove og otte meter letbanespor.

Det gælder blandt andet på hjørnet af Vestre Stationsvej og Kongensgade, hvor der ligger en butiks- og kontorbygning. For at få plads til det hele i det nærliggende kryds er det nødvendigt at inddrage en del af bygningen – dog kun i stueplan.


 Ensretningen af Vestre Stationsvej udvides op til Rugårdsvej

 

undefined



- Der bliver skabt en ny overdækket fodgænger-arkade ved, at man simpelthen flytter en del af bygningens glasfacade ud mod Vestre Stationsvej knap to meter ind for at få plads til et nyt fortov i stueetagen. De tre øverste etager forbliver, som de er, forklarer Claus Nielsen, der er projektleder på forberedende arbejder hos Odense Letbane P/S:

- I praksis foregår arbejdet ved, at der bliver skrællet et lag af gulvet inde i den nuværende bygning, så der kan komme fortovsbelægning på. Så bliver der opbygget nye vægge og glaspartier ud mod Vestre Stationsvej, mens de eksisterende vinduer bliver omdannet til en søjlegang. Det er ganske enkelt at gøre på grund af de nuværende vinduers form med buer i toppen, som genanvendes i søjlegangen.


 Generelt tilfredse naboer på Vestre Stationsvej og Ørbækvej


Arbejdet med at skabe den nye søjlegang og fodgænger-arkade bliver udført af Odense Letbane. Det forventes at blive gjort færdigt til april.

Ud for fodgænger-arkaden bliver der i fremtiden anlagt en ny cykelsti samt letbanespor og vejbaner i begge retninger. Umiddelbart ved siden af kommer der til at ligge en letbanestation, som forbinder denne ende af Kongensgade med nøglepunkter i resten af byen.

undefined 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse