Nu bliver Benediktsgade gjort klar til letbanen
17. april 2018
Arbejdet med at flytte fortove, cykelstier og vejbaner forud for anlæg af selve letbanen begynder i de kommende dage i Benediktsgade.
Arbejdet starter op på den nordlige side af vejen, hvor Langegade og Bjergegade støder op til Benediktsgade.
Zoom helt tæt på: Sådan bliver letbanen i dit nabolag
Under arbejdet vil der fortsat være dobbeltrettet trafik for både biler, cyklister og gående.
Det bliver i forbindelse med arbejdet dog nødvendigt at spærre for indkørslen til Bjergegade fra Benediktsgade. Bjergegade vil fortsat være åben fra Tinghusgade.
Se billederne af designet: Letbanen bliver Odenses egen
Sidst på sommeren forventes arbejdet at flytte til den sydlige side af Benediktsgade – og samtidig også starte op i Albanigade.
Omlægningen af fortove, cykelstier og vejbaner langs letbanens linjeføring er opdelt i syv delstrækninger langs de 14,4 kilometer spor fra Tarup til Hjallese. Arbejdet begyndte på Ørbækvej i august 2017. Albanigade og Benediktsgade er den sidste delstrækning, hvor anlægsarbejdet kommer i gang.
Næste fase af projektet i Benediktsgade og Albanigade består i at anlægge skinner, stationer og kørestrøm. Dette arbejde forventes at begynde i foråret 2019.
Følg arbejdet i Benediktsgade - tilmeld dig nyhedsbrevet her