Trafik

Natten mellem tirsdag og onsdag bliver Middelfartvej spærret

3. oktober 2016

 

 

Fra tirsdag 4. oktober klokken 24 og indtil onsdag 5. oktober klokken 05 vil Middelfartvej kortvarigt være spærret for biltrafik. Spærringen gælder i begge retninger på strækningen mellem Roesskovsvej/Christmas Møllers Vej og jernbanebroen.

 

Spærringen skyldes, at Fjernvarme Fyn skal grave på tværs af vejen for at lægge et forsyningsrør. Dette arbejde er lagt om natten for at genere trafikken på Middelfartvej mindst muligt.

 

Derfor kan der også opleves lys- og lydgener for naboerne i løbet af natten mellem tirsdag og onsdag.

 

 

VIDEO: Sådan kommer letbanen til at se ud på Middelfartvej

 

 

Allerede fra klokken 22 kan man opleve påvirkning af trafikken, fordi der skal opsættes trafikafmærkning til nattelukningen. Men selve spærringen vil som sagt først blive sat i værk til midnat – og ophævet igen tidligt om morgenen.

 

Som bilist henvises man til omkørsel via Ring 2 (Kløvermosevej), Falen og Grønløkkevej, mens nattearbejdet står på. Der vil blive sat gule skilte op for at gøre bilisterne opmærksomme på omkørslen.

 

 

Følg arbejdet på Middelfartvej og tilmeld dig nyhedsbrevet her


 

 

undefined

 

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse