Natarbejde for enden af Frederiksgade
26. juli 2018
Der skal graves en regnvandsledning på tværs af Frederiksgade for enden op mod Nyborgvej.
På grund af mange forsyningsledninger i krydset er det et kompliceret sted at arbejde. For at genere trafikken mindst muligt bliver gravearbejdet derfor udført om aftenen og natten.
Det sker fra tirsdag 31. juli til fredag 3. august – alle dagene i tidsrummet mellem klokken 19.00 og 05.00.
Arbejdet vil medføre gener for naboerne i form af støj og arbejdslys.
Snart begynder den nye Benedikts Plads at tage form
Trafikalt betyder arbejdet, at Frederiksgades ene vejside ved krydset bliver inddraget til arbejdsområde – først den ene side og derefter den anden.
Det vil stadig være muligt for busser og biler at komme igennem. Men pladsen er væsentligt indsnævret, og man skal som trafikant være opmærksom på nye, midlertidige køre- og stoplinjer i lyskrydset.
Følg arbejdet i Benediktsgade - tilmeld dig nyhedsbrevet her