Natarbejde ensretter del af Middelfartvej
29. maj 2019
Odense Letbanes entreprenør skal støbe et betonlag til letbanesporet på Middelfartvej mellem Christmas Møllers Vej og Grønløkkevej.
Derfor er det nødvendigt at ensrette vejstrækningen i retning ind mod centrum i fire nætter.
Arbejdet bliver udført fra mandag 3. juni om aftenen frem til fredag 7. juni om morgenen i tidsrummet klokken 00.00 til 05.00 alle nætter.
Bilister kan således fortsat køre ad Middelfartvej mod centrum, men bliver dog ledt over i det modsatte spor, mens betonarbejdet står på.
For de bilister, der kører mod vest, er der omkørsel via Grønløkkevej, Falen og Kløvermosevej, hvorefter de kan komme tilbage til Middelfartvej.
Cyklister og fodgængere kan fortsat passere arbejdet.
Følg arbejdet på Middelfartvej - tilmeld dig nyhedsbrevet her