Møllemarksvej bliver spærret ved Højstrupvej indtil maj
16. marts 2018
Fra onsdag 21. marts bliver Møllemarksvej spærret syd for rundkørslen ved Højstrupvej. Dermed er vejen lukket for gennemkørsel, hvilket forventes at vare frem til udgangen af maj.
Det skyldes, at VandCenter Syd skal lave et overløbsbassin, så kloaksystemet i området kan klare større vandmasser ved skybrud. Bassinet skal ligge under parkeringspladsen ved Egmont Plejecenter – ud mod rundkørslen ved Højstrupvej.
Da letbanearbejdet samtidig er godt i gang på Højstrupvej, som for tiden er ensrettet, har det betydning for bilisternes muligheder for omkørsel i området.
Platantræer på Middelfartvej flyttes for at gøre plads til letbanen
Den anbefalede omkørsel mellem Rismarksvej og den sydlige del af Højstrupvej (herunder stadion) er via Bystævnevej og Rømersvej. Se kortet i bunden af artiklen.
Dette gælder frem til uge 14, hvor det igen vil blive muligt at færdes i begge retninger på Højstrupvej.
Kører man mod nord ad Møllemarksvej vil omkørslen også være via Rømersvej, indtil VandCenter Syd er færdig med arbejdet – forventet i maj.
Cyklister og gående kan passere Møllemarksvej, mens arbejdet står på.
Følg arbejdet på Højstrupvej - tilmeld dig nyhedsbrevet her