Mennesker

Mini-tog, paella og næsen i sporet i Hjallese: Kom til åben byggeplads

14. november 2018


Letbanearbejdet har været i gang i Hjallese i et godt stykke tid. Nu er turen kommet til selve sporarbejdet, hvor skinner, stationer og køremaster toner frem. Det arbejde vil vare frem til sommeren 2019, og derefter skal letbanen testkøre inden den planlagte åbning i slutningen af 2020.

Med andre ord kræver det en vis portion tålmodighed at være nabo til letbanearbejdet. Som tak for tålmodigheden inviterer Odense Letbane derfor beboerne i Hjallese til ’åben byggeplads’ lørdag 24. november fra klokken 11.00 til 15.00 på Hestehaven 33 – på P-pladsen skråt over for Roulunds Braking.

 

 

- Vi synes det er vigtigt at holde beboerne informeret om letbanearbejdet, og vi har allerede holdt en del infomøder i Hjallese. Nu prøver vi et anderledes, mere familievenligt koncept – åben byggeplads – hvor man kan komme frit og selv bestemme, hvad man vil høre om, og hvor længe man vil blive, forklarer Rune Bager, der er chef for Nabokommunikation hos Odense Letbane:

- Man skal ikke bare komme og lytte. Men kan selv spørge, komme tæt på arbejdet, prøve og smage på tingene – og forhåbentlig får man lyst til at blive lidt længere, når man ser, at vi både har gratis paella og mini-tog.

 

Nu begynder byggeriet: Første spadestik på letbanens kontrolcenter

 

Letbanens entreprenør på sporarbejdet er nemlig den spanske koncern COMSA. Derfor er der smagsprøver på ægte spansk paella – samt et lege-hjørne med LEGO og tegne-aktiviteter, hvor børnene kan hygge sig.

Der er dog også tungere kalorier på menuen. Ved arrangementet kan man komme på guidet besøg på byggepladsen, få en snak med medarbejdere fra Odense Letbane og entreprenørerne bag sporarbejdet og se en udstilling om letbanearbejdet og den færdige letbane.

- Det store trækplaster for børn og barnlige sjæle bliver nok mini-toget, der kører i pendulfart mellem Hestehaven og byggepladsen ved Munkebjergvej, hvor letbanens store kontrolcenter er under opførelse, siger Rune Bager og fortsætter:

- Vi håber, at folk i Hjallese og andre interesserede har lyst til at bruge en time eller to på at blive klogere på letbanearbejdet i lokalområdet – og få sig en snak om byens udvikling samt lidt godt til ganen. Man må endelige tage hele familien og vennerne med.

Åben byggeplads i Hjallese er det første arrangement af sin slags. Odense Letbane planlægger at afholde lignende arrangementer igennem hele byen i takt med, at sporarbejdet kommer i gang. De næste arrangementer afholdes i løbet af 2019.

 

PRAKTISK INFO OM ÅBEN BYGGEPLADS I HJALLESE

  • Lørdag 24. november klokken 11.00 – 15.00
  • Hestehaven 33 i Hjallese – ved siden af Roulunds Braking og COOP.  
  • Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding.

 

DET KAN DU OPLEVE

  • Tal med medarbejdere fra Odense Letbane og COMSA
  • Nærstuder tegninger over arbejdet i Hjallese
  • Tag på guidet tur langs sporarbejdet
  • Kør med mini-tog og se kontrolcentrets byggeplads
  • Smag på spansk paella
  • Legehjørne og aktiviteter for børn

 

Følg letbanearbejdet i Hjallese - tilmeld dig nyhedsbrevet her

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse