Sporarbejde

Letbanens køreledninger er ufarlige – så længe du ikke gør noget dumt

4. november 2019

 

Letbanens køreledninger er i gang med at blive sat op. I første omgang i nærheden af det store kontrol- og vedligeholdelsescenter i Hjallese, hvor det første letbanetog snart ankommer til test. Men med tiden på hele letbanestrækningen.

Det er helt trygt at bo og færdes langs letbanesporets køreledninger. Hele letbanesystemet er bygget sådan, blandt andet med behørige sikkerhedsafstande, at der ikke er nogen risiko – hverken for fodgængere og andre trafikanter eller de boliger og ejendomme, der er nabo til letbanen.

 

De første køreledninger er sat op ved kontrolcentret

 

Alligevel er det dog på sin plads med en generel sikkerheds-advarsel:

Det er livsfarligt at røre ved en strømførende køreledning. Derfor skal man aldrig gøre noget dumt, som for eksempel at klatre op i masterne eller bruge en stige tæt på køreledningerne.

Der bliver ikke gjort opmærksom på, om der er strøm på ledningerne eller ej. Man kan heller ikke se, høre eller lugte, om der er strøm på.

Man skal altså altid gå ud fra, at der er strøm på letbanens køreledninger. Det gælder også på tidspunkter, hvor letbanen ikke er i drift.

 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Letbanen kører på 750 volt jævnstrøm. Én af egenskaberne ved jævnstrøm er, at strømmen kan springe i en såkaldt lysbue. Det gør det muligt at få stød, selvom man ikke rører selve ledningen, hvis man kommer for tæt på. Det gør også, at strømmen populært sagt kan ’bide sig fast’ i kroppen – også selvom det lykkes at rive sig fri fra selve ledningen.

Hvis man får stød fra en køreledning, kan det give kraftige forbrændinger og livsfarlige skader i kroppen. Der er flere gange sket dødsfald i Danmark, når nogen er kommet for tæt på køreledninger til tog. Det er for eksempel sket i forbindelse med, at personer i kådhed har klatret op på taget af et tog, der holdt stille.

Når alt dette er sagt, er det dog vigtigt at slå fast, at der ikke er nogen grund til at være bekymret for køreledningerne som ganske almindelig odenseaner. Der er ingen fare på færde overhovedet, hvis man ikke selv aktivt gør noget meget dumt for at komme for tæt på.

 

Følg arbejdet i Hjallese - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

Relaterede nyheder

  • Derfor lugter letbanen af neglelak

    Derfor lugter letbanen af neglelak

    Hvis du har passeret letbanens byggepladser i midten af Odense, har du måske observeret en lugt, der minder om neglelak?
    11. juni 2021
  • Hvad betyder letbanens gule skilte?

    Hvad betyder letbanens gule skilte?

    Odense Letbane er ved at opsætte skilte, så letbaneførerne blandt andet kan se, hvor stærkt de må køre med letbanetogene igennem Odense.
    27. maj 2021
  • Sidste mast til letbanens kørestrøm nu på plads

    Sidste mast til letbanens kørestrøm nu på plads

    I Kristi Himmelfartsferien, næsten helt symbolsk, blev den sidste mast til letbanens kørestrøm rejst. Dermed er der i alt rejst 640 kørestrømsmaster langs letbanen.
    21. maj 2021
  • Test af lys på letbanens stationer

    Test af lys på letbanens stationer

    Foreløbigt henligger letbanens stationerne i mørke. Dog var der forleden test af lyssætningen på den kommende Parkering Odense Syd-station, så lyset kunne ses i praksis og lyskilderne kunne finjusteres.
    12. maj 2021

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse