Letbanen i Odense en del af en global trend

17. juni 2020

Det er ikke kun i Danmark, nye letbaner åbner i disse år. Globalt set kan man tale om en egentlig letbanetrend med over 200 nye letbanesystemer eller -linjer siden årtusindeskiftet.

Den store vækst i letbaner kommer efter, at mange sporvogne især i Vesteuropa blev lukket i løbet af det 20. århundrede blandt andet på grund af bilens fremkomst.

Frankrig er bedst til letbaner - indtil videre

Men i takt med at bilismen er blevet udfordret som følge af byvækst, trængsel og klimaudfordringer, har bystyrer rundt om i verden søgt efter alternativer, der kunne gøre kollektiv transport mere attraktiv.

I alt er der i dag mere end 400 letbanesystemer rundt om i verden med et samlet passagertal på mere end 14 billioner.

På tværs af meget forskellige erfaringer med nye letbaner identificerer Eurogroup Consulting en række pointer og indsigter:

Letbanen løfter kollektiv transport

Nye eller moderniserede letbaner fremmer passagertallet i den kollektive transport. Takket være god komfort, høj kapacitet og fordi det er let at bruge, tiltrækker en letbane nye kunder. Også blandt folk, der tidligere sjældent brugte kollektiv transport. Samtidig giver en ny letbane anledning til at restrukturere og optimere det lokale bussystem.

Gamle systemer har størst dækning

De historiske byer, der over en 100-årig periode har udbygget og moderniseret deres sporvogne, har det bedste tilbud, når man ser på, hvor godt dækkende tilbuddet er i byen. Og det er indlysende, at letbanens attraktivitet stiger, jo mere du kan bruge den til at komme omkring med.

Flest passagerer i store byer

Det er store byer som Paris, der har det højeste antal passagerer sammenlignet med indbyggertallet. For de lidt mindre byer, er det vanskeligere at få meget høje belægningstal, fordi befolkningstætheden typisk er noget lavere.

Billetindtægt rækker hos de største

Når man har over 50.000 passagerer om dagen bliver driften som regel dækket ind alene af billetindtægterne. Er passagertallet lavere, kræver det typisk et kommunalt tilskud eller anden supplerende finansiering.

Kapacitet skal tilpasses

Det tager tid at skabe tillid og loyalitet til letbanen, både fordi der skal skabes nye transport- og pendlervaner, og fordi nye systemer kan have tekniske børnesygdomme, der skal afhjælpes, før man opnår en rimelig driftsstabilitet. For 5-10 år gamle systemer, kan der komme udfordringer med at optimere driftsudgifterne, fordi der kommer flere passagerer, som kræver mere service. Letbaner, der er ældre end 10 år, kan opleve udfordringer med kapaciteten og med at fastholde letbanens appel og image, da de ikke længere ser spritnye og lækre ud.

Med andre ord er der altså en række forhold og udfordringer, der skifter over tid, som er vigtige at være opmærksom på, når man vil have succes med at introducere og drive en letbane.

Den samlede analyse af Eurogroup Consultings rapport kan læses via dette link (åbner i nyt vindue).

En rapport fra konsulenthuset Eurogroup Consulting peger på fire primære karakteristika ved denne nye letbanetrend.

For det første har man set, at en række gamle sporvogne især i tyske, centraleuropæiske og belgiske byer bliver moderniseret. De er ofte meget udbyggede, og dermed kan de med en begrænset investering komme til at udgøre rygraden i byens kollektive transport.

For det andet er der blevet bygget en del nye letbaner langs de store indfaldsveje, så de forbinder centrum med vigtige funktioner som et hospital eller et universitet lidt udenfor centrum.

VIDEO: Alle kan bruge Bybanen i Bergen

For det tredje er en del lokalbaner konverteret til letbane, som for eksempel Odder- og Grenaabanen i Aarhus, hvor de forbinder forstæder med bycentrene.

For det fjerde bruges letbaner i stigende grad som en fødelinje til metro eller jernbaner til oplandet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Letbane i Dubai, som i 2014 åbnede sine første linje på 10 km i 2014. Letbanen har mere end 80 certificerede letbanefører. Af sikkerhedsmæssige grunde skal hver fører tage en alkoholtest inden start. Toget har også dødemandsknap, som føreren skal trykke på hver 3. til 5. sekund.

Letbanetrenden er dog ikke fordelt ligeligt globalt set. Europa tegner sig for halvdelen af alle verdens sporvogne og letbaner og to tredjedele af alle passagerne.

I Rusland har man gjort en del for at modernisere gamle sporvogne, mens man i Kina har planer om at bygge 800 kilometer letbane i større bysamfund over de kommende år.

Frankrig er bedst til letbaner - indtil videre

I USA har man mere end 30 letbanesystemer, men de er kendetegnet ved forholdsvis lave passagertal, måske på grund af bilens stærke placering.

I Sydamerika har man i høj grad satset på og haft god succes med den noget billigere BRT-løsning, hvor eksisterende bussystemer er blevet opgraderet med egne busbaner og egentlige perroner som stoppesteder. Særligt Curitiba i Brasilien er blevet kendt for sit succesfulde BRT-system.

Kortet viser, at i hvilke byer, i Europa der findes letbaner. Særligt Tyskland og Frankrig skiller sig ud med mange systemer, men også i det tidligere Sovjet er der stadig mange af de gamle sporvogne i funktion.