Kom til infomøde om letbanens anlægsarbejde på Nyborgvej
21. december 2017
I første kvartal af 2018 begynder Odense Letbane at bygge nye vejbaner, cykelstier og fortove på Nyborgvej, så der bliver plads til letbanen.
Når arbejdet med at bygge de nye veje og stier er afsluttet, går arbejdet med at lægge spor, bygge stationer og rejse master i gang.
Er du nabo til arbejdet, så kom og hør, hvad det betyder for dig - med emner som trafikafvikling, udførelse af arbejdet og det færdige anlæg. Du får lejlighed til at stille spørgsmål til fagfolkene fra Odense Letbane og Odense Kommune på mødet, som finder sted:
Onsdag 10. januar kl. 18.00 - 20.00
i Hallen ved den gamle Ejby Skole, Ejby Kirkevej 15
Tilmelding er påkrævet. Tilmeld dig via dette link eller på tlf. 30 71 80 94.
Tilmeld dig infomødet for Nyborgvej her
(Artiklen fortsætter under billedet)
Arbejdet med at flytte vejbaner, cykelstier og fortove på Nyborgvej går i gang i første kvartal 2018. Det får betydning for trafikken på Nyborgvej.
Der vil være indsnævringer af vejbanerne, og senere, i forbindelse med sporarbejdet, kan strækningen mellem Palnatokesvej og Østerbæksvej blive ensrettet, hvis der bliver behov for det.
Som beboer vil du altid have adgang til din bolig, ligesom erhverv og butikker har adgang for kunder og varelevering. Der er også altid adgang forbi arbejdet for cyklister og fodgængere.
Vi vil løbende informere om betydningsfulde ændringer i trafikken. Du kan med fordel tilmelde dig et særligt lokalt nyhedsbrev for Nyborgvej her.
Følg arbejdet på Nyborgvej - tilmeld dig nyhedsbrevet her