Kom til infomøde om forberedende vejarbejde på Rismarksvej
18. oktober 2016
Odense Letbane og Odense Kommune afholder infomøde for beboere og erhvervsliv langs Rismarksvej, som snart skal forberedes til det kommende letbanebyggeri. Mødet bliver afholdt torsdag 10. november på Tarup Bibliotek.
Om fire år skal byens kommende letbane køre langs Rismarksvej med forbindelse ind mod byen og videre ud mod universitetet samt det nye regionshospital.
Inden da skal vejen dog gøres klar til, at letbanen kan blive bygget. De lokale forsyningsselskaber skal flytte deres rør og kabler, hvilket får betydning for trafikken i området.
Tilmeld dig infomøde for Rismarksvej her
Derfor afholder Odense Letbane P/S og By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune, et infomøde for beboere og erhvervsliv på Rismarksvej. Mødet bliver afholdt torsdag 10. november klokken 18.00 – 20.00 på Tarup Bibliotek, Rugvang 40.
På mødet vil der blive givet information om vejarbejdet og dets betydning for trafikken i lokalområdet. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til fagfolkene fra både Odense Kommune og Odense Letbane.
Det er nødvendigt at tilmelde sig til infomødet. Tilmelding skal ske enten via dette link eller på telefon 30 71 80 94.
Følg arbejdet på Rismarksvej og tilmeld dig nyhedsbrevet her