Klinkearbejde begynder i krydset ved Jernbanegade
22. marts 2019
Fra tirsdag 26. marts begynder arbejdet med at lægge klinker i krydset ved Jernbanegade og Østre Stationsvej. Entreprenøren lægger granitklinker af samme type, som på den kommende busbane foran Odense Banegård Center.
Der bliver sat et telt op – ligesom ved banegårdcentret, så entreprenøren har de bedste forudsætninger for at håndtere klinkerne.
Bilister vil stadigvæk kunne passere krydset, men cyklister, der kommer fra Byens Bro, skal trække cyklen i området, mens arbejdet står på.
Næste fase af arbejdet begynder onsdag 22. maj, hvor teltet bliver flyttet ud i midten af krydset. Det vil fortsat være muligt at passere krydset i alle retninger.
Den vestgående trafik går nord om teltet - og den østgående trafik går syd om teltet. Bilister, der skal dreje ned ad Jernbanegade, skal også syd om teltet. Arbejdet forventes at vare frem til udgangen af juni 2019.
Følg arbejdet på Østre Stationsvej - tilmeld dig nyhedsbrevet her