Kig forbi letbanens mobiludstilling under H.C. Andersen Festivals
18. august 2018
Odense Letbanes mobile udstilling er på pletten, når H.C. Andersen Festivals igen blænder op for et festfyrværkeri af oplevelser, kunst og musik i den kommende uge. Det meste af ugen er letbaneudstillingen placeret for enden af Klosterbakken ved siden af Skt. Knuds Kirke.
Fra tirsdag 21. august til lørdag 25. august kan du blive klogere på letbaneprojektet, hvordan letbanen kommer til at se ud, og hvad den betyder for Odense. Åbningstiderne er tirsdag fra klokken 15.00 - 18.00 og onsdag til fredag i tidsrummet klokken 12.00-18.00 samt lørdag fra klokken 10.00-15.00.
Kom med forslag til navnekonkurrencen
Odense Letbane har netop offentliggjort en konkurrence, hvor byens borgere kan være med til at finde navnene på de 16 letbanetog, der skal køre i Odenses gader.
Alle kan komme med forslag til hvilket tema, der skal gælde for navnene. Senere kan alle komme med forslag til de enkelte tognavne forud for den endelige afstemning.
Har du en god idé til et tema, så kig ind i udstillingen og kom med dit forslag. Du kan selvfølgelig også gøre det på mit-letbanetog.dk. Præmien er et gavekortet til gourmetrestauranten MASH.
Letbaneudstillingen er bemandet med en medarbejder fra Odense Letbane. Derfor har du god mulighed for at lære mere om projektet og få svar dine spørgsmål.
Læs mere om Odense Letbanes mobile udstilling på odenseletbane.dk/udstilling.
Følg med i letbanearbejdet - tilmeld dig Odense Letbanes nyhedsbrev