Trafik

Indsnævring på Munkerisvej fra tirsdag 6. august

2. august 2019

 

Letbaneskinnerne på Ørbækvej skal nu føres over krydset ved Munkerisvej. Arbejdet begynder tirsdag 6. august, og det forventes at vare til udgangen af september måned.

Under arbejdet vil det fortsat være muligt at passere krydset i alle retninger. Man kan dog forvente kødannelse på Munkerisvej omkring krydset, da der er færre vejbaner til rådighed, mens skinnerne bliver lagt.

Derfor kan det som trafikant være værd at overveje alternative ruter, hvis det er muligt.

Torsdag 8. august letter det dog for trafikken i den sydøstlige del af byen. Her genåbner Munkebjergvej nemlig i sin fulde bredde efter en tilsvarende skinnekrydsning ved Hestehaven.

Generelt kan det være en god idé at orientere sig på odenserundt.dk, da der for tiden er flere ændringer i den trafikale situation i Odense.

Arbejdet med at lægge skinner i krydset bliver udført i to faser, så det er muligt at holde krydset åbent for trafik under arbejdet. Først bliver skinnerne lagt i den nordlige vejside og efterfølgende i den sydlige vejside.

 

Følg arbejdet på Ørbækvej - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse