I uge 9 bytter arbejdet og trafikken side på Ørbækvej
26. februar 2016
Siden sommer har arbejdet med at flytte forsyningsledninger på den ene side af Ørbækvej været i gang. Det samme har arbejdet med at bygge en ny stitunnel for cyklister og fodgængere under Ørbækvej. Nu er det nået så langt, at det er tid til at fortsætte på den anden side af vejen.
Derfor bliver der også trafikale ændringer. Hidtil har bilisterne brugt de to kørebaner på den vestlige side af vejen. Fra onsdag 2. marts bliver trafikken flyttet over på den østlige side af Ørbækvej – så arbejdet med at bygge ny tunnel og flytte rør og kabler kan fortsætte på den vestlige side af vejen.
Ny stitunnel skal komme cyklister og fodgængere til gavn
Det betyder også, at det nu bliver en smule lettere for bilisterne i området. På grund af manglende vestresvingsbane har det ikke været tilladt at dreje fra Ørbækvej og til venstre ad L. A. Ringsvej. Det må man fremover gerne, fordi der fra midten af uge 9 bliver plads til at lave en ny, midlertidig venstresvingsbane.
Der er i uge 8 blevet lagt ny asfalt over den nybyggede halvdel af stitunnelen. Derefter skal der opsættes nye lysmaster og laves ny afmærkning på vejbanen, inden trafikken bliver omlagt fra den vestlige til den østlige side af vejen.
Cyklister og fodgængere skal fortsat over vejen, da den nye stitunnel først åbner, når den er færdig i begge sider. Tunnelen forventes at være færdig til juni.
Generelt tilfreds naboer på Vestre Stationsvej og Ørbækvej