Hvem maler på fortovene i Odense?

Måske har du undret dig over nogle mærkelig tegn, der indimellem males på byens fortove. Hvis du møder tal og tegn, der ligner, hvad du ser på billedet, så har Odense Letbane været forbi.

Tallene og tegnene angiver, hvor der skal laves prøvegravninger forud for opsætning af kørestrømmaster – så man ikke risikerer at ødelægge rør eller ledninger, når der skal sættes master op til letbanen.

Der er således lavet godt to hundrede markeringer på de 14,4 km letbanestrækning fra Tarup til Hjallese, hvor letbanen skal køre.

Hvem var det, der bankede i Bolbro?

At der nu bliver markeret for prøvegravninger forud for opsætningen af letbanens køremaster kan ses som et tegn på, at letbanearbejdet i Odense snart går ind i sin tredje fase – hvor selve letbanen bliver anlagt med skinner, stationer, kørestrøm og teknik.

Første fase handlede om forberedende arbejde samt omlægning af de kendte rør og ledninger langs letbanen. Anden fase er flytning af fortove, cykelstier og vejbaner, så der bliver plads til selve letbanesporet.

Letbanearbejdets ketchup-effekt: Derfor kan der være lav aktivitet

Prøvegravningerne er vigtige, da der indimellem dukker rør, ledninger og andre ting op i undergrunden, som ikke er nøjagtigt registreret i det offentlige register, LER.

I registret skal de mere end 750.000 km rør og ledninger i Danmarks undergrund være registreret, så entreprenører kan hente oplysningerne og undgå at støde på forsyningsledninger, når de graver i jorden. Og så en flytning af rør og ledninger kan blive planlagt, når der for eksempel skal bygges en letbane i en by som Odense.

Registeret har dog ikke eksisteret i så mange år, hvorimod rør og ledninger i undergrunden har været en naturlig del af byernes infrastruktur siden middelalderen. Derfor er det nødvendigt at lave prøvegravninger, hvor der kan være tvivl.

Følg letbanearbejdet i byen - tilmeld dig nyhedsbrevet her