Hjallesegade spærres ved Svendborgvej i weekenden
26. oktober 2017
Der skal omlægges fjernvarmerør på Hjallesegade forud for letbanen. Derfor er det nødvendigt at spærre Hjallesegade fra Svendborgvej til Egegårdsvej i den kommende weekend.
Fjernvarme Fyn fortsætter med at omlægge fjernvarmerør på Hjallesegade, så vejen kan blive klar til letbanen.
I den kommende weekend fra fredag 27. oktober kl. 18 til mandag 30. oktober kl. 05.00 er det derfor nødvendigt at spærre Hjallesegade for biltrafik fra Svendborgvej-krydset ned til Egegårdsvej.
Arbejdet bliver lavet som weekendarbejde for at genere trafikanter, der bruger Hjallesegade, mindst muligt. Kørsel til og fra Hjallesegade er fortsat muligt fra den vestlige ende via jernbaneoverskæringen.
Kommer man fra syd på Svendborgvej, kan Stenløsevej bruges som omkørselsrute. Fra nord anbefales det at benytte Odensevej.
Beboer- og arbejdskørsel er tilladt fra den vestlige del af Hjallesegade til Egegårdsvej. Fodgængere og cyklister vil fortsat kunne passere Hjallesegade.
Følg arbejdet i Hjallese - tilmeld dig nyhedsbrevet her