Historien om sporvognene i Odense

Fra 1911 og frem til 1952 kørte der sporvogne i Odense. Hvorfor genopstår sporvognene som moderne letbaner over hele Europa?

Der har tidligere været offentlig transport i form af elektriske vogne på skinner i Odenses gader. Fra 1911 og frem til 1952 kørte der sporvogne mellem banegården og de to endestationer ved Fruens Bøge. Mellem 1913 og 1939 kørte der desuden sporvogne ud til Odense Havn og Skibhuskvarteret.

Hovedlinjen kørte fra Odense Zoo, ind omkring banegården, forbi Flakhaven og ud af Hunderupvej til Bülowsvej. Den var fra begyndelsen meget populær. Fra premieren i september 1911 og frem til marts 1913 havde sporvognene i alt 2,2 millioner passagerer på den 5,5 kilometer lange strækning.

Det var et ganske imponerende tal, når man tager i betragtning, at Odense dengang kun havde cirka 43.000 indbyggere.

På grund af succesen blev driften allerede efter nogle få måneder udvidet, så sporvognene kørte hvert syvende minut – i tidsrummet mellem klokken 07 og 23.

(Artiklen fortsætter under billedet)

I dag er nogle af de gamle sporvogne og andre effekter fra Odense udstillet på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm nord for Ringsted.

Hovedlinjens østlige del blev i 1923 forlænget, så den via Læssøegade kørte helt ud til Hunderup Skov - omtrent der, hvor Skovsøen i Fruens Bøge ligger i dag.

Der blev også tilføjet nye sporvognslinjer. Først en linje til Odense Havn, som blev indviet i april 1913. Havnelinjen blev dog aldrig den samme succes som hovedlinjen, og den blev nedlagt i 1926, hvor den blev erstattet af Skibhuslinjen. Den kørte indtil 1939 fra Banegården og ud af Skibhusvej.

De odenseanske sporvogne var i begyndelsen malet grønne. De kunne dog være vanskelige at se for svagtseende på villavejene, når der var blade på træerne. Derfor blev alle vogne efter 1928 malet i den mørkerøde farve, som mange ældre odenseanere nok kan huske.

Hvordan bliver det grønne Odense sikret?

(Artiklen fortsætter under billedet)

Gammel sporvogn og bus ved Albani Torv.

På trods af den indledende succes blev Odense alligevel den første af de tre danske sporvogns-byer, der lukkede ned for driften. Som sagt allerede i 1952 – efter godt 40 år.

På dette tidspunkt skabte sporvognene i stigende grad problemer på vejbanerne, hvor de skulle dele pladsen med stadigt flere biler. Det skabte risiko for både trafikpropper og ulykker.

Samtidig var materiellet blevet forældet. Der kørte stadig sporvogne rundt i Odenses gader, som stammede helt tilbage fra åbningen i 1911, og de nyeste motorvogne var blevet indkøbt i 1924. De aldrende sporvogne blev derfor af mange opfattet som gammeldags og ukomfortable.

Derfor blev det besluttet af skifte til moderne busser, og den sidste odenseanske sporvogn kørte i remise den 1. juli 1952. Aarhus fulgte efter i 1971, mens København havde sporvogne frem til 1973.

Erfaringer med letbaner i andre byer

I dag er alle tre byer dog i gang med at anlægge eller planlægge nye spor gennem byen. I Aarhus åbner den nye letbane i 2017, mens Odense Letbane efter planen skal åbne i slutningen af 2020. Københavns Ring 3- letbane kommer til lidt senere.

Hvordan kan det være, at det igen er blevet et hit at bygge letbaner, som et stykke hen ad vejen kan opfattes som de gamle sporvognes arvtager?

Jo, først og fremmest er problemerne med de gamle sporvogne blevet løst.

Når man i dag bygger moderne letbaner i Danmark, bliver de bygget sådan, at de på størstedelen af strækningen kører i deres eget spor – ved siden af vejbanerne. Dermed kan letbanen komme frem, selvom bilerne holder i kø. Ligesom letbanen ikke er til gene for den øvrige trafik, hvor den kører i sit eget spor.

Det er det selvstændige spor på størstedelen af strækningen, der er den primære forskel mellem betegnelserne ”sporvogn” og ”letbane”.

Hvad er forskellen på en sporvogn og en letbane?

(Artiklen fortsætter under billedet) 

En helt ny letbanelinje åbnede i december 2015 i byen Olzstyn i det nordlige Polen. Også her har der tidligere været sporvogne, fra 1907 til 1965.

Derudover er der naturligvis sket en enorm teknisk udvikling, siden Odense sidste gang indkøbte sporvogne for næsten 100 år siden. Moderne letbanevogne bliver af mange anset for at være en meget komfortabel og effektiv form for transport. Derfor kan en letbane, på linje med et metrotog, bedre lykkes med at få nogle til at vælge bilen fra.

Samtidig har man igen fået øjnene op for de styrker, som sporvogne og letbaner har: Stor kapacitet, stabil og miljøvenlig drift samt større investeringslyst langs linjen.

Det er de primære grunde til, at letbaner og sporvogne igen vinder frem. Ikke kun i Danmark, men over hele verden. Snart er der således 200 europæiske byer, som har en form for letbane- eller sporvognssystem, for der kommer nye til hvert eneste år.

Snart har 200 europæiske byer en letbane eller sporvogn