Her diskuterer man ikke længere letbane eller ej, men hvor næste etape skal ligge

- Bybanen har altid fyldt meget i avisen. Mange går op i Bybanen, som er meget synlig i gadebilledet. Folk i Bergen går generelt op i, hvordan byen udvikler sig fysisk, og her spiller Bybanen en rolle.

Geir Kvile viser forsiden af dagens avis frem – med en historie om mulige besparelser på byggeriet af den næste etape af letbanen i Bergen, ’Bybanen’.

Geir Kvile er journalist på dagbladet Bergensavisen, der med over 100.000 abonnenter på tryk og web er den mest læste avis i Norges næststørste by. Han har siden 2010 dækket Bybanen tæt for avisen. Men han har fulgt den lokale debat endnu længere.

- Inden Bybanen åbnede, var flertallet af borgerne imod den. Det var politikerne, der gennemtvang beslutningen dengang. I dag er flertallet glade for Bybanen – og for fortsat udbygning. Også selvom balladen om Bryggen har fået tilslutningen til at falde en smule, fortæller Geir Kvile.

Letbanen trækker nye fortove og cykelstier gennem byen

’Balladen om Bryggen’ er en langtrukken og opslidende debat om, hvordan en ny etape af letbanen skal føres forbi byens vartegn: En række hanseatiske lagerbygninger og købmandsgårde fra 1700-tallet på Bergens havnefront, der er kendt som ’Bryggen’, og som er gengivet på utallige postkort.

- Det er en konflikt, der har optaget alle i Bergen. Diskussionen har handlet om, om Bybanen skulle køre langs Bryggen foran de historiske bygninger, hvor der i dag kører biler, eller om den skulle føres gennem en tunnel i området. Der har været mange forskellige interesser, og det har medført en voldsom debat. Det største parti i Bergen, Høyre (søsterparti til Konservative i Danmark, red.), har mistet magten i byrådet og er blevet sprængt på grund af konflikter, som kan spores tilbage til sagen, forklarer Geir Kvile.

(Artiklen fortsætter under billedet)

'Bryggen' er Bergens mest kendte vartegn - en havnefront med gamle pakhuse, købmandsgårde og baggårde fra byens tid som vigtig handelsby. 

Efter mange sværdslag, demonstrationer og utallige læserbreve ligger det nu fast, at Bybanen skal køre langs Bryggen. Men det er ikke den eneste debat, udbygningen har medført. Ifølge Geir Kvile har der også været en lang diskussion om, hvordan linjen skal føres videre fra Bryggen ud til den nordlige forstad, Åsane:

- Nu er der fundet en løsning, som alle er glade for. Men det har taget lang tid, fordi det er en vældig dyr løsning på grund af nyt tunnelbyggeri.

Baggrund og fakta om letbanen i Bergen

Første etape af Bybanen åbnede i 2010. Siden er Bergens letbane blevet udvidet ad to omgange, og byggeriet af den fjerde etape er lige på trapperne.

Den langvarige diskussion om udbygningen forbi Bryggen til Åsane har udskudt byggeriet. Derfor handler det i første omgang om en anden ny linje, som skal forbinde centrum med byens store regionssygehus og den vestlige forstad, Fyllingsdalen.

Også denne udbygning har vakt debat.

- Der har været mange følelser involveret, fordi en blok med 14 lejligheder står til at blive revet ned. Nogen kommer til at miste deres hjem. På den anden side i debatten ville de andre, der boede i området, gerne have bybanen forbi. Så det har skabt stor splid i lokalsamfundet, siger Geir Kvile og slår fast, at folk i Bergen generelt gerne vil have, at Bybanen kommer forbi netop deres lokalområde:

- Alle kan se, at den øger husets værdi og gør ejendommen mere attraktiv. Bybanen er god til at skabe mobilitet, og derfor er den meget populær. I dag går ét af kritikpunkterne faktisk på, at der næsten er for mange, der bruger den – at den mangler kapacitet og er overfyldt i myldretiden.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Geir Kvile skriver om Bybanen for dagbladet Bergensavisen. Også den dag, hvor vi besøgte avisen, var den lokale letbane forsidestof. 

Et andet stort debatemne om letbanen i Bergen har handlet om finansieringen.

Det er dyrt at bygge letbane her på Norges østkyst på grund af den lokale geografi. Bergen ligger udstrakt i en smal dal omgivet af fjeld, og derfor er det nogle steder nødvendigt at sprænge nye tunneller gennem granitten for at føre letbanen frem.

Letbaneerfaringer fra andre byer

Indtil nu har det været de lokale bilister, der har betalt regningen. Bergen har siden 1986 haft en betalingsring for bilister, og i en årrække er pengene herfra primært blevet brugt på at bygge letbane.

- Der er en løbende diskussion af, om det er rimeligt, at det er bilisterne, der betaler for Bybanen. Argumentet heroverfor har været, at Bergen på grund af geografien ikke kan håndtere flere biler. Hvis vi skal skabe bedre plads og forhold for bilisterne, er vi nødt til at flytte mere trafik over i Bybanen, forklarer Geir Kvile og fortsætter:

- Alle partierne kan se, at det er nødvendigt med tiltag for at begrænse biltrafikken i Bergen, herunder betalingsringen og Bybanen. Det er samtidig et faktum, at tiltagene har virket. Der er mindre trafik, mindre forurening og større fremkommelighed i dag, end der var for år tilbage. Derfor har stridspunktet ikke været, om der skulle bygges mere letbane – men om nogle af pengene burde komme fra skatter, så alle er med til at betale.

Og det kommer faktisk til at ske. Den norske stat har indført en ny infrastrukturpulje, som bliver fordelt ud i landet. I Bergen har man valgt at bruge de fleste af pengene på Bybanen. Dermed kommer 50 procent af finansieringen af de kommende to letbaneetaper til Åsane og Fyllingsdalen fra staten.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den røde linje mellem lufthavnen Flesland og Bergens centrum er bygget i tre etaper, som åbnede i henholdsvis 2010, 2013 og 2016. Den næste etape, hvor byggeriet netop er sat i gang, er den grønne linje mellem centrum og forstaden Fyllingsdalen. Femte etape bliver den omstridte blå linje, der går forbi Bryggen og ud til forstaden Åsane. Bybanen har mange flere stationer, end der er gengivet på dette kort, hvor kun hovedforbindelserne er angivet.

Følg letbane arbejdet i Odense - tilmeld dig nyhedsbrevet her