Trafik

Hele Benediktsgade bliver ensrettet i to uger

10. marts 2016

 

Siden begyndelsen af februar har en del af Benediktsgade været ensrettet mod Nyborgvej på grund af vejarbejde, der skal bane vejen for letbanen.

 

Fra 15. marts til 1. april er det imidlertid nødvendigt at ensrette hele Benediktsgade, fra Albanigade til Nyborgvej, fordi Fjernvarme Fyn skal omlægge fjernvarmerør. Arbejdet laves i én vejbane af gangen, og der er derfor ikke plads til trafik i begge retninger.

 

Derudover er forventningen, at det – på grund af ekstraordinært gravearbejde – er nødvendigt at spærre en del af Benediktsgade helt af for trafik i weekenden fredag 1. april – søndag 3. april. Herefter lysner det dog en smule igen.

 

 

 Asfalt på Benedikts Plads er kun midlertidig - senere kommer ny belægning

 

 

Det er muligt at køre til Netto og de øvrige butikker via Reventlowsvej og Albanigade. Kragsbjergvej er fortsat spærret ved Benediktsgade frem til maj. Indkørsel til Kragsbjergvej er dog muligt fra Reventlowsgade.

 

I sensommeren 2016 forventes det, at arbejdet med at flytte rør og kabler i Benediktsgade vil blive afsluttet. Arbejdet med at bygge Odense Letbane fortsætter i sommeren 2018, hvor den nye Benedikts Plads bliver etableret. Ligeledes bliver der lavet nye fortove, cykelstier og vejbaner, inden selv skinnerne bliver lagt.

 

 Følg arbejdet i Benediktsgade og tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

 

undefined

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse