Grøn bølge skal få letbanen hurtigere gennem byen
3. maj 2021
Når letbanen skal tilbagelægge den godt 14 kilometer lange rute fra Tarup til Hjallese, kommer den igennem 56 lyskryds på sin vej gennem byen. Derudover skal den standse ved samtlige 26 stationer, hvor der skal være tid til, at passagerer kan stå af og på. Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre indenfor de 42 minutter, som er den forventede gennemkørselstid, også kaldet 'run time' ifølge køreplanen?
- Det kræver, at letbanen får prioritet i trafikkrydsene. Ellers er der ingen chance for at kunne nå at køre igennem på den tid. Derfor skal man lave nogle systemer, der gør det muligt at give letbanen forkørselsret. Så vi har ombygget samtlige kryds i begge retninger, så de er tilpasset til letbanen, forklarer Christian Ry Dyekjær, som er Odense Letbanes trafiksignalansvarlige.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Letbaneinspektør Christian Ry Dyekjær fortæller om, hvordan letbanens trafiklys fungerer.
For at letbanen skal holde mindst muligt for rødt ved de enkelte kryds, er systemet indrettet, så det tager individuelt hensyn til hvert enkelt tog, der kommer. Letbanetoget giver besked, om at det er på vej. Det sker via en ’spole’ i skinnerne, som aktiverer en særlig computer, en såkaldt ”trafikmaskine”, der styrer hvert enkelt lyskryds. Cirka 30-45 sekunder inden letbanen er beregnet til at være fremme, begynder trafikmaskinen at rydde krydset.
Letbaneføreren skal holde en bestemt hastighed for at nå frem til krydset på rette tidspunkt, men først umiddelbart inden toget når frem til krydset, bliver endnu en spole aktiveret. Dermed får letbanen grønt lys i 16 sekunder til at nå over. Hvis letbanen af en eller anden grund er forsinket, kan letbaneføreren ”søge” om ekstra 10 sekunder til at nå over. Der kan opstå alle mulige ting, som kan forsinke toget. Biler kan holde i vejen i sporet, og fodgængere kan have forvildet sig ud på letbaneskinnerne.
Sådan virker letbanens trafiklys
’S’ betyder Stop
Når letbanen anmelder signalet, tænder et rundt lys ovenover ’S’et. Så kan letbaneføreren på 100 meters afstand se, at trafiklyset er gået i gang med at skifte til grønt.
Så går trafiklyset til gult i to sekunder med et ’S’ og en horisontal ’bar’. Så skifter den til en vertikal ’bar’, hvor letbanen kan passere krydset. Har letbanen brug for ekstra tid, kan føreren bede om 10 sekunder mere.
Dernæst går den til horisontal ’bar’, som svarer til gult. Når letbanen er ude af krydset, går den over til ’S’ igen.
Når letbanen passerer krydset, vil al den trafik, der skal krydse sporet, holde stille. Kommer der tog fra begge retninger forskudt af hinanden, kan det i værste fald tage op til et minut at få begge letbanetog igennem krydset, før den øvrige trafik kan køre igen. Trafik parallelt med letbanen vil typisk have grønt samtidig med letbanen.
- Det vil normalt tage et kvart til et halvt minut at få letbanen igennem krydset. Det mener jeg ikke er så slemt, men det er klart, at den samlede omløbstid for et kryds bliver højere, når letbanen skal køre igennem. Til gengæld har vi optimeret og moderniseret samtlige 56 kryds, så der ikke er nær så megen spildtid, som man nogle gange ser i ældre kryds, uddyber Christian Ry Dyekjær, og tilføjer at der er blevet sat videokameraer og radarsystemer op i alle kryds, der kan registrere, hvor megen trafik, der skal afvikles.
Letbanen har som udgangspunkt forkørselsret, men skal overholde færdselsreglerne. Kommer der f.eks. en brandbil eller en ambulance, skal letbanen holde tilbage, ligesom den vil standse, hvis der holder en bil i vejen i sporet. Den har dog mulighed for at benytte både sin klokke og en såkaldt ’tyfon’, et slags horn, der på lang afstand kan give et varsel om, at letbanen er på vej.
Omkring 50 vejkryds bliver sikret til fremtidens trafik
Der er ikke nogen steder, hvor du som bilist skal krydse letbanen uden trafiklys – med undtagelse af nogle få private overkørsler til baggårde. Skulle trafiklysene gå ud af drift, skal letbaneføreren se sig godt for og ligesom den øvrige trafik overholde sin vigepligt.
- Skulle der ske en fejl på systemet, så kan letbanen ikke kan få prioritet, men må pænt vente til det bliver dens tur. Men trafikreguleringen er jeg ikke bekymret for. Den skal nok virke, siger Christian Ry Dyekjær, som til slut kommer med en bøn til trafikanterne:
- Jeg håber virkelig, at de odenseanske bilister vil passe på, se sig godt for og følge færdselsreglerne. For selvom der kan gå et par sekunder og lidt længere, hvis letbanen er lidt forsinket, skal man altså være tålmodig og vente til toget er kørt forbi, selvom det kan være irriterende at vente for rødt. For det er et 40 – 60 tons tungt og 30 meter langt tog, som ikke er til at skeer med.
Følg med i letbanearbejdet - tilmeld dig nyhedsbrevet her