Trafik

Fra 1. maj kan du igen køre i begge retninger i Benediktsgade

28. april 2016

 

Siden februar har Benediktsgade været ensrettet for at skabe plads til arbejdet med at gøre gaden klar til letbanen. Kloakrør og fjernvarmerør er blevet flyttet, så de ikke ligger i vejen, når der skal lægges skinner i gaden.

Nu er Fjernvarme Fyn og Vandcenter Syd dog nået så langt med arbejdet, at der igen kan blive åbnet for trafik i begge retninger. Det sker fra søndag 1. maj. Det betyder, at du igen kan komme direkte fra Nyborgvej til Albanigade via Benediktsgade.

 

 Asfalt på Benedikts Plads er kun midlertidig - senere kommer der ny belægning

 

Samtidig med at der igen bliver åbnet op for trafikken, bliver P-pladserne omkring Benedikts Plads genetableret. Gennemkørsel og parkering i Bjergegade samt indkørsel til Kragsbjergvej vil også være muligt.

Med genåbningen vender busserne også tilbage til Benediktsgade. Ankomst og afgangstider kan dog være ændret, siden busserne sidst kørte i gaden. Du kan få køreplaner og sidste nyt om busserne på Fynbus’ hjemmeside.

 

 Følg arbejdet i Benediktsgade og tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

I de kommende måneder skal der flyttes el-, tele- og internetkabler i Benediktsgade. Arbejde kræver dog ikke så meget plads, og trafikken kan derfor opretholdes i begge retninger.

Sidst på sommeren forventes arbejdet at passere krydset Frederiksgade/Benediktsgade for derefter at fortsætte ad Nyborgvej.

I 2018 vender letbanearbejdet tilbage til Benediktsgade. Her skal Odense Letbane anlægge nye fortove, cykelstier og vejbaner – samt den nye Benedikts Plads med plads til en letbanestation.

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse