Fodgængere og cyklister skal ud på en lille omvej ved Byens Bro
30. januar 2017
Fra tirsdag 31. januar fortsætter VandCenter Syds arbejde med at lægge det store, langsgående kloakrør på Østre Stationsvej. Det får betydning for fodgængere og cyklister, der skal krydse Østre Stationsvej ved Jernbanegade og Byens Bro.
VandCenter Syd er nu færdige kloakarbejdet på Rugårdsvej og genoptager derfor arbejdet med at lægge nye kloakrør på Østre Stationsvej på strækningen ud for Byens Bro.
Gravearbejdet betyder, at det ikke vil være muligt for fodgængere og cyklister at krydse Østre Stationsvej hér.
I stedet skal man benytte nærmeste fodgængerovergang – enten mod øst ved Musikbiblioteket eller mod vest ved Klostervej. Se kortet i bunden af denne artikel.
VandCenter Syd arbejder på tværs af Østre Stationsvej
Ændringen gælder fra tirsdag 31. januar og cirka en måned frem, mens VandCenter Syd gravearbejde på denne del af Østre Stationsvej står på.
For den øvrige biltrafik på Østre Stationsvej gælder det, at VandCenter Syds arbejdsområde endnu engang rykker længere vestpå. Derfor vil strækningen, hvor pladsen på vejen indskrænkes til ét spor i hver retning, også flytte sig.
Det samme gælder den strækning, hvor fodgængere og cyklister skal dele pladsen på fortovet på Østre Stationsvej.
Følg arbejdet på Østre Stationsvej - tilmeld dig nyhedsbrevet her