Fjordsgade genåbner for dobbeltrettet trafik
8. maj 2018
Arbejdet på Fjordsgade nærmer sig sin afslutning, og torsdag 10. maj, Kristi Himmelfartsdag, bliver krydset ved Fjordsgade og Vestre Stationsvej asfalteret.
Det sker netop på Kristi Himmelfartsdag, da der her er mindre trafik end på en typisk hverdag.
Der bliver spærret i begge kørselsretninger under selve asfalteringen.
Fra fredag 11. maj åbner Fjordsgade dog forventeligt igen for dobbeltrettet trafik.
Afstribningen i krydset bliver først lavet i starten af den kommende uge. Derfor skal trafikanterne se sig ekstra godt for hen over weekenden.
Følg arbejdet på Vestre Stationsvej - tilmeld dig nyhedsbrevet her