Trafik

Fjernvarmearbejde langs Rismarksvej får betydning for cyklister og bilister

27. april 2017

 

Fra tirsdag 2. maj begynder Fjernvarme Fyn sit arbejde på langs ad Rismarksvej. I første omgang handler det om at flytte fjernvarmerør på strækningen mellem Saxovej og Langesøstien.

 

 

Arbejdet på denne del af Rismarksvej er planlagt til at vare cirka fem uger.

 

Rismarksvej vil i perioden stadig være farbar for bilister, men den snævres ind til ét spor i begge retninger. Derfor vil trafikken flyde langsommere end normalt i perioder med spidsbelastning.

 

Indsnævringen gør også, at det ikke vil være muligt at svinge til venstre ad Snorresvej for bilister, der kommer fra nord – på grund af manglende venstresvingsbane. Man kan i stedet køre ad Saxovej og Eddasvej til Snorresvej. Se kortet i bunden af artiklen.

 

 

VIDEO: Byggeri for mere end 15 milliarder kroner langs letbanen

 

 

For bilister, der parkerer på P-pladsen ved Arbejdernes Landsbank, vil det desuden kun være muligt at svinge højre ind og højre ud.

 

Vejarbejdet får også betydning for cyklisterne på Rismarksvej. I sydgående retning bliver cykelstien helt lukket af. Og i nordgående retning skal cyklister trække cyklen side om side med fodgængerne.

 

Derfor anbefales en mindre omkørsel for cyklister i begge retninger via Saxovej og Njalsvej for at nå ud på Rismarksvej igen.

 

Se den anbefalede omkørselsrute, der er cirka 150 meter længere end den normale rute for cyklister, på kortet herunder.

 

 

Følg arbejdet på Rismarksvej - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

 

undefined

 

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse