Mennesker

Byens længste letbanetog er nu er kørt til Fisketorvet

4. april 2017

 

Byens længste letbanetog ankom fredag 31. marts til Fisketorvet fra Ørbækvej. ”Toget” er cirka 60 meter langt og bliver i de kommende måneder udstillet på byggehegnet foran restaurant Dalle Valle.

 

 

Kunstværket er lavet af børn fra Børnehuset Bifrost, Virkelyst Ungdomsklub, Ejerslykkeskolen og ungdomsklubben Fristedet. Børnene, der er mellem 5 og 16 år, har tegnet deres egne letbanetog, som efterfølgende er forstørret, skåret ud i krydsfiner og malet op af børnene.

 

 

Børn og unge har malet byens længste og flotteste letbanetog på Ørbækvej

 

 

Letbanetoget blev oprindeligt lavet til at forskønne et byggehegn på Ørbækvej. Da hegnet skulle fjernes, opstod muligheden med at flytte værket til byggepladsen ved Fisketorvet – hvor mange går forbi og forhåbentligt kan glædes over de iderige og glade letbanetog.

 

Odense Letbane har, ud over hegnet ved Fisketorvet, samarbejdet med kunstnere og lokale kræfter om udsmykning af byggehegn på Højstrupvej samt Benedikts Plads.

 

 

Følg arbejdet på Ørbækvej - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse