Letbane

Arkæologerne er snart færdige – men hvad har de fundet?

24. maj 2016

 

Arkæologerne fra Odense Bys Museer er efterhånden ved at være nået så langt i deres forundersøgelser af letbanelinjen, at arbejdet snart bliver afsluttet. Et enkelt sted er blevet udvalgt til en egentlig arkæologisk udgravning.

 

Den seneste tid har arkæologerne arbejdet på Rismarksvej, tæt på Højstrupvej, samt på Hestehaven. Umiddelbart nogle pudsige steder, kan man tænke, men der er gode grunde til, at netop de steder er valgt ud til arkæologisk undersøgelse.

 

 

 Hvad leder arkæologerne dog efter ved IKEA og Bilka?

 

 

- Ved Rismarksvej er der tidligere gjort et fund fra yngre jernalder. Fundet bestod af 10 brakteater (små medaljoner af sølv eller guld, red.), 37 stykker ringguld og to gulddråber samt en øsken af en brakteat, forklarer Maria Lauridsen, der er museumsinspektør ved Odense Bys Museer:

 

- Og ved Hestehaven har vi kendskab til flere mindre bosættelser fra især yngre jernalder og middelalderen. Disse er fundet i forbindelse med den nye motorvejsafkørsel og Munkebjergvejs forlængelse.

 

Ved en arkæologisk forundersøgelse bliver der gravet søgerender gennem det areal, som skal undersøges. På den måde kan arkæologerne fastslå, om jorden rummer ’jordfaste fortidsminder’, altså arkæologiske spor. Hvis der er spor, er det op til arkæologerne at vurdere, om de er så væsentlige, at der skal laves en egentligt udgravning.

 

 

Artiklen fortsætter under billedet

 

undefined

 

 

Ved Hestehaven er der fundet spredte spor, som blandt andet hører til de tidligere undersøgte bopladser.

 

- I den nordlige del af området – over mod den kommende hospitalsring – er der desuden kommet et større område med stolpehuller frem. Området hænger med al sandsynlighed sammen med en tidligere undersøgt middelalderboplads, og her vil der skulle foretages flere undersøgelser, siger Maria Lauridsen.

 

Derfor skal der laves en arkæologisk udgravning, inden letbanens anlægsarbejde kan gå i gang. Det forventes dog ikke at forsinke letbaneprojektet, hvor der i forvejen er afsat tid til arkæologi.

 

 

 VIDEO: Visualiseringer af Odense Letbane - fra Tarup til Hjallese

 

 

Ved Rismarksvej var udbyttet mindre. Det viste sig, at en del af det område, som Odense Bys Museer gerne ville have undersøgt, var tæt pakket med blandt andet fjernvarmerør. Derfor blev dette stykke opgivet.

 

- I Jelstrup Plantage (på Rismarksvej over for Højstrupvej, red.) kunne vi til gengæld godt grave en grøft, og her blev der fundet en kogegrube. Det er en form for jordovn fra oldtiden. Kogegruben er blevet undersøgt, så derfor kommer der ikke til at ske mere arkæologi her, slutter Maria Lauridsen, museumsinspektør ved Odense Bys Museer.

 

 

 Følg arbejdet i Hjallese og tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

Relaterede nyheder

  • Klar til testkørsel på hele letbanestrækningen

    Klar til testkørsel på hele letbanestrækningen

    Fra nu af bliver letbanen mere synlig i bybilledet. "Vigtig milepæl er nået", siger letbanedirektør Mogens Hagelskær.
    16. december 2021
  • Letbanetoget kører test til Hjallese Station

    Letbanetoget kører test til Hjallese Station

    Letbanen udvider fra 27. oktober testkørslerne mod syd til endestationen i Hjallese.
    27. oktober 2021
  • Letbanekunst på Tarup Bibliotek

    Letbanekunst på Tarup Bibliotek

    Fra onsdag 26. maj og fire uger frem kan du opleve letbanens navne fortolket i kunstneriske ord og billeder i en udstilling på Tarup Bibliotek.
    26. maj 2021
  • Hvorfor tuder letbanen?

    Hvorfor tuder letbanen?

    Naboer og forbipasserende har undret sig over, at der af og til kommer en meget høj lyd fra letbanetogene, når de kører test på strækningen til IKEA. Det er der en særlig årsag til.
    27. april 2021

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse