Letbanemåling: øget opbakning og færre gener

Nu bakker mere end halvdelen af odenseanerne igen aktivt op om letbanen, mens stadig færre oplever gener af byggeriet. Det er nogle af hovedkonklusionerne i den årlige Megafon-undersøgelse, som netop er landet på letbanedirektør Mogens Hagelskærs skrivebord.

- Det er glædeligt at se, at ca. halvdelen af odenseanerne bakker så aktivt op om projektet, selvom vi stadig bygger og knokler for at blive færdige. Det kunne jo skyldes, at folk kan se et lys for enden af tunnelen, nu hvor vi meget snart er færdige med anlægsarbejdet, siger Mogens Hagelskær.

Selvom tilslutningen til Odense Letbane steg betydeligt i 2019 – nemlig med ni procentpoint fra 39 procent til 48 procent – så er tilslutningen til letbanens etape 1 også steget i 2020 – om end mere behersket med tre procentpoint til 51 procent. Så høj er andelen, der svarer, at de generelt synes, at det er positivt eller meget positivt, at der anlægges en letbane i Odense. Til sammenligning er kun 31 procent negative eller meget negative overfor letbanens etape 1.

Ny måling: Markant flere odenseansere bakker op om letbanen

I den dugfriske telefonundersøgelse har 400 tilfældigt udvalgte borgere og 240 tilfældigt udvalgte erhvervsdrivende svaret på en lang række spørgsmål om letbaneprojektet, blandt andet om kommunikation, anlægsgener, forventninger til fremtiden. Centralt i undersøgelsen står spørgsmålet om opbakningen til projektet.

Sidste års måling var et vendepunkt netop for den overordnede holdning, idet stemningen i forhold til projektet skiftede i forhold til årene forinden. Størst var opbakningen i 2014, inden letbane-byggeriet – og alle generne i form af trafikomlægning, støj, støv mm. – begyndte. I perioden 2016 til 2018, hvor byggeriet i høj grad udfordrede både naboer og trafikanter i deres hverdag, dykkede opbakningen stødt, og i 2018 lå den på blot 39 procent.

Udviklingen i opbakningen til letbaneprojektet over de syv år, hvor holdningen er blevet målt, viser at opbakningen var høj i starten af projektet, så faldt den mens byggeriet var på sit højest, og i de seneste to år er opbakningen så steget igen, mens modstanden også er faldet en del i de seneste to år.

- Vores indtryk er, at der er en sammenhæng mellem, hvordan byggeriet har påvirket odenseanerne, og deres generelle opfattelse af projektet. Grafen viser i hvert fald, at opbakningen har været lavest i den periode, hvor byen var hårdest påvirket af byggeriet. Og så har den været højest, før byggeriet gik i gang og så igen nu, hvor vi er i den afsluttende fase af anlægsarbejdet. Det skyldes formodentligt, at folk i stigende grad kan se tog, spor og perroner i gadebilledet og dermed begynder at kunne forestille sig, hvordan det bliver, når det hele står færdigt, uddyber Mogens Hagelskær.

Denne antagelse underbygges af et fald i andelen af folk, der føler sig generet af letbanebyggeriet sammenlignet med sidste år. For borgerne er andelen, der er påvirket eller meget påvirket, faldet fra 79 procent til 71 procent. Og blandt de erhvervsdrivende er faldet endnu større, nemlig på hele 14 procentpoint fra 85 % i 2019, der i ”høj grad” eller ’i nogen grad” har følt sig påvirket til 71 procent i 2020.

Tallene for hvor mange erhvervsdrivende, der har oplevet gener som følge af letbanebyggeriet, ligger højt både i 2019 og 2020. Men i år er oplevelsen af gener imidlertid i tilbagegang hos erhvervet.

Det er måske ikke så overraskende, da trafikomlægninger, afspærringer og reduceret plads til trafikanterne heldigvis er ved at være en saga blot i det meste af byen i takt med, at sporarbejdet bliver afsluttet i disse måneder. Faktisk er det kun nogle få steder, hvor trafikken stadig er påvirket.

Ifølge målingen er de oplevede gener ved letbanebyggeriet nærmest også lig med trafikale vanskeligheder. Spørger man til, hvad der især har været til gene for borgere og erhvervsliv, er der suverænt én faktor, der stikker ud, nemlig ringere fremkommelighed i trafikken.

Også i 2020-målingen fremhæver hele 78 procent af alle borgere og 93 procent af alle erhvervsdrivende, at letbanebyggeriet har gjort det ”mere besværligt at køre i bil som følge af afspærringer i af gader”. Ingen anden enkelt årsag til følelsen af gener får mere end 10 procent af alle besvarelserne.

Imidlertid har både borgere og erhverv samtidig haft en forståelse for, at byen måtte tåle disse gener som blandt andet ringere fremkommeligheden i trafikken. I hvert fald har tallet for, hvor mange der har forståelse for ulemper som følge af byggeriet hen over årene ligget højt, ikke mindst hos de erhvervsdrivende. I år er tålmodigheden dog ikke helt, hvad den har været.

Erhvervets forståelse for generne er nemlig faldet fra 72 procent til 58 procent i 2020-målingen, mens den gruppe, der erklærer sig ”uenige eller helt uenige” i, at de har forståelse for gener, er steget 20 procent til 29 procent.

Erhvervslivets forståelse for gener forbundet med letbanebyggeriet er faldet, og den manglende forståelse steget fra 2010 til 2020.

- De erhvervsdrivende er i høj grad afhængige af høj tilgængelighed for deres kunder og for varelevering. Målingen i år antyder på, at anlægsbyggeriet har tæret på erhvervets tålmodighed. Og når de forretningsdrivende endnu ikke har oplevet at få gavn af letbanen i forhold til et eventuelt større kundegrundlag, er det forståeligt, at de bliver lidt utålmodige. Men heldigvis er disse genvordigheder meget snart ovre, siger Mogens Hagelskær.

Årets måling er den sidste af de årlige Megafon-undersøgelser, som anlægsselskabet Odense Letbane får foretaget, da letbanen ifølge planen skal være i drift næste år på denne tid.

- Sammenholdt med de foregående år, viser målingen, at opbakningen til letbanen er stor, og det tager vi som udtryk for, at borgerne, som også er de fremtidige kunder, nu virkelig er begyndt at glæde sig til åbningen. Det gør vi også – det bliver fantastisk sidst i det nye år kunne tage passagerer med om bord i togene og ud at køre på skinner gennem byen, slutter Mogens Hagelskær.

Følg letbanearbejdet - tilmeld dig nyhedsbrev for Odense Letbane