Ekspropriation

Odense Letbane er et stort anlægsprojekt. Det samlede anlæg vil omfatte 14,5 kilometer dobbeltspor gennem byen, 26 stationer, strømforsyning og andre tekniske anlæg. Selvom vi gør vores yderste for at sikre, at projektet gennemføres med så få konsekvenser som muligt, vil der være mange, som bliver berørt af projektet - enten fordi de skal eksproprieres, eller fordi de som naboer til byggeriet vil føle sig generet.

Selve letbanen bliver som udgangspunkt placeret i de offentlige vejarealer. Da vejene nogle steder er for smalle til, at letbanen kan være der samtidig med biltrafikken, cykelisterne og de gående, vil det dog være nødvendigt at inddrage areal fra private ejendomme for at kunne gennemføre projektet. På nogle ejendomme vil det kun være et indgreb på få kvadratmeter, mens det andre steder vil være nødvendigt at overtage hele ejendommen.

Når Odense Letbane P/S er nødsaget til at inddrage areal eller lignende fra private ejendomme, vil det ske ved ekspropriation. Gennem anlægsloven får Odense Letbane ret til at erhverve de nødvendige arealer og rettigheder. Selve ekspropriationen bliver ikke besluttet ikke af Letbanen, men af en af Statens Ekspropriationskommissioner.

Ekspropriation i to runder

Ekspropriationskommissionerne er to uvildig myndighed, der træffer afgørelse i større ekspropriationssager. Ekspropriationskommissionen forventes at gennemføre ekspropriationerne i løbet af 2015 og 2016. Ekspropriationskommissionen vil behandle sagen i to runder:

- Den første ventes før sommerferien og kaldes besigtigelsen. På besigtigelsen er det Ekspropriationskommissionens opgave at gennemgå projektet overordnet for at sikre, at projektet er i overensstemmelse med Grundloven. Når besigtigelsen er gennemført godkendes projektet, og derefter beder Ekspropriationskommissionen om bemyndigelse hos Transportministeriet til at gennemføre ekspropriationer til projektet.

- I anden runde skal hver enkelt sag behandles. Her er det primære formål med behandlingen at fastsætte, hvad ejeren skal have i erstatning for indgrebet. Ekspropriationerne forventes gennemført i anden del af 2015 og i 2016.

Siden 2013 har Odense Letbane kontaktet og været i dialog med de ejere af private ejendomme, hvor projektet kunne forudse, at der kunne blive behov for at ekspropriere areal. I takt med at projektet er blevet bearbejdet, er en del af disse behov blevet mindsket, og nogle ejendomme er pt. helt udgået. Der er dog også kommet enkelte nye ejendomme til. Det er dog vigtigt at bemærke, at projektet ikke er endeligt, og der kan derfor stadig ske ændringer.

Sådan foregår ekspropriation

For at man kan gennemføre ekspropriationer er der en række krav, der skal være opfyldt. Kravene stammer fra Grundlovens § 73. Enkelt udtrykt er kravene:

1)      Der skal være en klar samfundsinteresse i ekspropriationen (”skal ske til fordel for almenvellet”)

2)      Indgrebet skal ske i medfør af lovgivningen.

3)      Der skal betales fuldstændig erstatning

Odense Letbane er et projekt, der gennemføres på baggrund af et ønske fra politikerne i Odense om at sikre gode offentlige transportmuligheder for Odenses borgere. Blandt andet derfor kan der ikke være tvivl om, at der er en klar samfundsinteresse i projektet.

Lovgrundlaget for ekspropriationerne er Lov om Odense Letbane, der blev vedtaget af Folketinget den 5. februar 2015.

Om Ekspropriationskommissionen

Ekspropriationerne til Odense Letbane vil blive gennemført af "Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland" - i daglig tale Ekspropriationskommissionen.

Ekspropriationskommissionen er en uafhængig myndighed. Den refererer for eksempel ikke til staten eller til Odense Kommune. Kommissionen består af fem medlemmer med stemmeret. Formanden kaldes "Kommissarius". Derudover er der tilknyttet en repræsentant for Odense Kommune uden stemmeret, en landinspektør, der er teknisk rådgiver for Ekspropriationskommissionen, og en sekretær.

Kommissarius leder processen med at afveje interesserne mellem samfundshensynet og den enkelte borger, hvis ejendom eller rettigheder skal eksproprieres. Du kan læse mere om Ekspropriationskommissionen på dens hjemmeside dens hjemmeside. 

Besigtigelse inden ekspropriation

Når anlægsloven er vedtaget, indkalder Ekspropriationskommissionen til en besigtigelse. Formålet med besigtigelsen er, at Ekspropriationskommissionen skal kontrollere og godkende projektet. I forbindelse hermed har Ekspropriationskommissionen også mulighed for at pålægge anlægsmyndigheden at foretage ændringer i projektet.

I praksis forventes besigtigelsen gennemført ved, at Ekspropriationskommissionen indkalder til et eller flere offentlige møder. På mødet vurderer kommissionen anlægsprojektets konsekvenser for naboernes rettigheder. Ekspropriationskommissionen tager derefter sammen med Odense Letbane ud for at besigtige forholdene på letbanestrækningen. Både på det offentlige møde og ved den efterfølgende besigtigelse er der mulighed for at komme med indvendinger, kommentarer, ændringsforslag eller lignende. Ekspropriationskommissionen er frit stillet i forhold til, om de vil imødekomme eventuelle ændringsforslag.

Besigtigelsesforretningen afsluttes med, at Kommissionen beslutter, om projektet kan godkendes som det foreligger, eller om der skal foretages ændringer som følge af eventuelle indsigelser. Ekspropriationskommissionen søger herefter ekspropriationsbemyndigelse hos Transportministeren, så anlægsprojektet kan gennemføres. Først når denne bemyndigelse foreligger, kan der gennemføres ekspropriationer.

Selve ekspropriationen

Når besigtigelsen er gennemført og ekspropriationsbemyndigelse er indhentet, indkalder Ekspropriationskommissionen til ekspropriationsforretninger. Ekspropriationsforretningerne handler – i modsætning til besigtigelsesforretningen – om enkeltejendomme, og formålet med ekspropriationsforretningerne er at gennemgå det endelige projekt, herunder hvilke arealer eller rettigheder, der ønskes eksproprieret, samt hvilke yderligere begrænsninger (servitutter eller lignende), der eventuelt ønskes pålagt på ejendommen.

Det er på ekspropriationsforretningen, at Kommissionen fastsætter, hvad der skal betales i erstatning for indgrebene hos den enkelte ejer. Såfremt der er lejere på en ejendom, som har fremsat et krav mod Odense Letbane i anledning af indgrebet, tager Kommissionen også stilling til lejers krav.

Når parterne har fået lejlighed til at fremkomme med deres synspunkter om erstatningen i en sag, vil Kommissionen trække sig tilbage og votere. Herefter vil Ekspropriationskommissionen normalt komme med en tilkendegivelse om, hvad der efter Kommissionens opfattelse skal betales i erstatning til den enkelte.

Hvis begge parter (ejeren og Odense Letbane) kan acceptere erstatningens størrelse, afsluttes sagen med, at der indgås et forlig herom. Et forlig er endeligt og kan ikke senere påklages.

Hvis en eller begge parter derimod ikke er tilfreds(e) med erstatningens størrelse, træffer Ekspropriationskommissionen herefter en afgørelse (kendelse). Kendelsen kan herefter påklages til Taksationskommissionen, som er klageinstans. Taksationskommissionen er ligesom Ekspropriationskommissionen en uafhængig instans, som kommer ud og vurderer forholdene igen.

Når Taksationskommissionens afgørelse foreligger kan spørgsmålet – hvis der fortsat er uenighed om erstatningsspørgsmålet – anlægges sag ved domstolene.

Tilskud til bistand

Hvis man som ejer ønsker at have en rådgiver med til besigtigelse og/eller ekspropriation, har man mulighed for at få tilskud til dette. Det er et krav for at få tilskud (godtgørelse), at Ekspropriationskommissionen vurderer, at bistanden har været ”nødvendig” – altså at der har været rimelig grund til, at man som ejer havde en rådgiver med.

Da der er tale om et tilskud er det vigtigt at være opmærksom på, at man ikke nødvendigvis får dækket sine udgifter til rådgiveren. Det er Ekspropriationskommissionen, der bestemmer, hvad man får i tilskud.

I mange tilfælde kan det være rart for ejere at have en rådgiver med, som kan vejlede og hjælpe med sagen. Ekspropriation er et indgreb i den private ejendomsret, der kan føles meget ubehageligt. Ligeledes vil der under sagens behandling være rigtig mange personer til stede, og det kan derfor være rart som privatperson, at man har en rådgiver med. Endelig kan erstatningsopgørelsen i visse tilfælde være kompliceret, og i dette tilfælde kan det være en fordel, at man har foretaget sin egen vurdering af sagen. Dette kan en rådgiver hjælpe med.

Det er dog helt ens eget valg som ejer, om man ønsker at have en rådgiver med, og der kan ikke opstilles faste retningslinjer for, hvornår det giver mening, og hvornår det ikke gør.

Dokumenter vedrørende ekspropriation